8. april 2020
Anne og Thorkild Gruelund har drevet værtshus i 43 år, de seneste 12 var det Hubertus som "Danmarks mindste værtshus".
gallery icon

Se billedserie

Anne og Thorkild Gruelund har drevet værtshus i 43 år, de seneste 12 var det Hubertus som "Danmarks mindste værtshus".
Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SE BILLEDERNE: Danmarks mindste værtshus lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SE BILLEDERNE: Danmarks mindste værtshus lukker

Værtshuset Hubertus i Hovedgaden lukkede i går - Gruelund-parret sælger deres ejendom

Opdateret 27. januar 2020 kl. 10:44
Ugebladet Hørsholm - 27. januar 2020 kl. 10:30
Af Fred Jacobsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Danmarks mindste værtshus" har der i mange år stået på det skilt, der viser ind til beværtningen Hubertus i Hovedgaden 27 i Hørsholm.

Skiltet er nu pakket væk, den sidste dåseøl drukket. Værtshuset lukkede i går i propfyldt tilstand med tale fra Thorkild Gruelund kl. 16.01.

Han har sammen med fru Anne drevet Hubertus i sin nuværende lille udgave i 12 og værtshus som sådan i 43 år.

arrow Læs også: Parfume-gazellen er tilbage
"Hubertus' styrke har været et sammenhold og et fællesskab, som man desværre ikke ser så meget til mere."


Thorkild Gruelund, kommunalpolitiker og tidligere værtshusholder
Ingen dokumentation

Mange - ikke mindst stamgæster - kom for at være med til at lægge "Danmarks mindste værtshus" i graven. Og selv om det ikke er videnskabeligt bevist, at Hubertus vitterlig var landets mindste, er det den historie, der er bevaret for eftertiden.

"Nej, jeg har ikke dokumentation for, at det er sådan," sagde Thorkild Gruelund, da Ugebladet gik ham på klingen for at tjekke sandhedsværdien i påstanden.

Så det er bare noget du siger?
"Ja," lød svaret kort.

Ok, I er mindst

Men så mindede værtshusholderen og kommunalpolitiker om, at værtshuset rent faktisk er blevet udfordret på betegnelsen "Danmarks mindste værtshus".

Der var nemlig et andet lille værtshus i Ry i det midtjyske søhøjland, efter sigende med navnet Høkeren, der påstod det samme og ville have syn for sagn: De pakkede for et par år siden de deres stamgæster ind i en bus, kørte til Hørsholm, tog målebåndet frem og målte Hubertus op.

Og jyderne måtte erkende, at Hubertus var mindre. I anerkendelse af det, blev der udarbejdet et diplom, som har hængt på væggen lige siden - og udleveret en vandrepokal, som også har haft sin plads på Hubertus.

Sælger hele ejendommen

Ud over denne forklaring til Ugebladet bød Thorkild Gruelund - med værtshusets egentlige ejer, hustru Anne ved sin side - på en perlerække af historier fra et langt værtshusliv.

Og afslørede årsagen til at Hubertus lukker: Gruelund-ægteparret har besluttet sig for at sælge ejendommen i Hovedgaden for at flytte til noget mindre.

I syvende række i baren

"Vi gør det også, fordi værtshuse ikke er oppe i tiden, og slet ikke værtshuse af denne type. Folk går på Facebook, ja, og I kan såmænd også gå over i fitnesscentret og se folk tale sammen," sagde Gruelund i sin farveltale.
Han beskrev op- og nedturene i branchen med, at på tidspunkter har man skullet "stå i syvende række" ved baren, til andre tider var der ikke et øje.
"Hubertus' styrke har været et sammenhold og et fællesskab, som man desværre ikke ser så meget til mere," lød det fra Thorkild Gruelund.

arrow Konkurrence: Vind billetter til Mamma Mia og 'Vinter i Tivoli'
29. januar 2020 kl. 14:15 Opdateret: kl. 16:41
arrow Nyt kaffested i Midtpunkt klar til kunderne
27. januar 2020 kl. 18:30 Opdateret: kl. 18:25