De to partier ville have kommunen til at ændre unges uddannelsessøgning - det vil flertallet ikke
Hvor mange kræfter skal Hørsholm Kommune bruge for at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne frem for gymnasiet?
Flere, hvis det står til Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Ikke mange flere, siger Konservative, Venstre, Radikale og løsgængerne Annette Wiencken og Thorkild Gruelund.
Ingen overhovedet, mener Liberal Alliances Jakob Nybo.
Holdningerne blev tydelige, da kommunalbestyrelsen senest skulle forholde sig til "måltal for søgning til erhvervsuddannelser", som kommunen ifølge EUD-aftalen fra 2018 har ansvar for at udarbejde.
- I 2019 søgte 91,8 procent af Hørsholms unge ind på gymnasier, 6 procent på erhvervsuddannelser og 1,6 procent på øvrige.
- På landsplan er tallene 72 , 21 og 7,9 procent.
- S og DF ønsker, at måltallene for Hørsholm skal være 89 procent gymnasier, 10 procent erhvervsuddannelse, 1 procent øvrige.
- Flertallet besluttede 91 procent gymnasier, 8 procent ervervsuddannelser, 1 procent øvrige.
Kommunalbestyrelsen skal beslutte måltal for, hvor mange unge man ønsker skal søge ind på henhldsvis gymnasier, erhversskoler og øvroge uddannelser. Måltallet bestemmer, hvor mange kræfter, der skal bruges på at opnå målet.
Ikke så mange, mener kommunalbestyrelsens flertal. Det synes socialdemokraten Niels Lundhøj er ærgerligt.
"Det er vel ikke noget galt i at sigte højt. Vi bør have en mere ambitiøs indsats for at tiltrække unge til ervervsuddannelserne," mener S-gruppeformanden, der sammen med partifællerne og DF's Glen Madsen gik efter at have ti procent som mål for det antal unge, der skal søge ind på erhvervsuddannelserne.
"Selv med det vil der stadig være en høj søgning til gymnasiet," argumenterede Lundshøj.
Viceborgmester Henrik Klitgaard (R) mente som flertallet, at et måltal på otte procent må være rigeligt.
"Der kan vel ikke være en idé i at jage folk væk fra gymnasiet," mente Klitgaard og henviste til befolkningssammensætningen i Hørsholm.
De konservative ser heller ingen grund til at sætte ti procent som mål.
Morten Bast Hall (K)
"Vi har jo hævet målet til otte procent. Vi skal jo helst sætte et mål, der kan opnåes," påpegede Maj Allin Thorup, og prtifælle Morten Bast Hall var enig.
"Jeg synes, der er blevet prædiket meget erhvervsuddannelse i min skoletid," sagde den yngste konservative.
Liberal Alliances Jakob Nybo mener slet ikke, kommunen skal blande sig.
"Vi skal ikke presse folk ind i noget. Vi skal slet ikke have måltal," lød meldingen fra Nybo.
14 (K,V, Annette Wiencken og Thorkild Gruelund) stemte for 8 procent som måltal, 5 (S, DF) stemte for 10 procent, og derfor imod.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
