24. januar 2021
Hørsholm Kommunes arbejdspladser bliver røgfri fra 1. august. Ikke alle i byrådet bakkede op om det.  Foto: Adobe Stock
Hørsholm Kommunes arbejdspladser bliver røgfri fra 1. august. Ikke alle i byrådet bakkede op om det. Foto: Adobe Stock
Foto: KochPhoto/rangizzz - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røgfri kommune er formynderisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røgfri kommune er formynderisk

Ikke alle i Hørsholms byråd var med på at kommunen skal være en røgfri arbejdsplads

Ugebladet Hørsholm - 30. januar 2020 kl. 17:30
Af Fred Jacobsen

Reaktionerne rakte fra "en milepæl" for Hørsholm Kommune til at man "indskrænker folks råderum", da kommunalbestyrelsen senest med stort flertal besluttede, at Hørsholm skal være røgfri kommune.

arrow Læs også: DEBAT Men hvad med selvbestemmelsesretten?
"Det er klart, at man skal lade være med at ryge. Det giver sig selv"


Glen Madsen (DF)
En af 52 kommuner

Hørsholm bliver dermed en af de 52 kommuner, der i løbet af 2020 og 2021 indfører røgfri arbejdstid.

Beslut det selv

Kun Dansk Folkepartis Glen Madsen og Liberal Alliances Jakob Nybo stemte imod forslaget, som ifølge en efterfølgende udsendt pressemeddelelse fra kommunen betyder, at kommunens medarbejdere fra og med 1. august i arbejdstiden hverken må ryge, dampe på e-cigaretrør eller indtage snus.

"Det er klart, at man skal lade være med at ryge. Det giver sig selv. Det er dog noget, den enkelte selv skal beslutte," mente Glen Madsen, der kaldte forslaget formynderisk.

LA's Jakob Nybo stemte nej med den begrundelse, at et forbud i hans øjne "at indskrænke folks råderum".

De øvrige 17 - Konservative, Venstre, Socialdemokratiet, Radikale samt løsgængerne Annette Wiencken og Thorkild Gruelund - stemte for.

Sundhed og økonomi

Der er primært sundhedsmæssige årsager til, at Hørsholm nu skal være en røgfri arbejdsplads. Der er dog også økonomiske aspekter, som viceborgmester Henrik Klitgaard (R) pegede på.

"Når man ryger seks cigaretter i løbet af en arbejdsdag og holder frokostpause, så går der snildt en fjerdedel af arbejdstiden med det. Der er derfor også konkrete økonomiske grunde til at jeg stemmer for," lød det fra Klitgaard.

Røgfrit Hørsholm


  • 41 kommuner har i 2020 indført gøgfri artbejdstid
  • 11 kommuner forventer at følge med i år og 2020
  • Hørsholm indførte røgfrie skoler sidste år
  • Kommunen tilsluttede sig Kræftens Bekæmpelses og Trygfondens partnerskab Røgfri Fremtid, der har en vision om et røgfrit Danmark i 2030

Socialdemokraten Marcus Guldager var glad for beslutningen, som han selv har været med til at starte som en tre-trins-raket, der begyndte med røgfrie skoler.
Han hæftede sig ved, at et rygeforbud "tager det sociale element ud af det at ryge".

Røgfrit Danmark

Guldagers partifælle Svend Erik Christiansen vil ikke stoppe ved en røgfri kommune som arbejdsplads.
"Næste skridt er en røgfri kommune," bebudede socialdemokraten.

arrow DEBAT: Vi sparer ikke på de afsatte midler, Glen
30. januar 2020 kl. 14:55 Opdateret: kl. 14:48
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?