1. december 2020
Nicolas Steiner arbejder med bibelske og middelalder-motiver på en ny og overraskende måde. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Nicolas Steiner arbejder med bibelske og middelalder-motiver på en ny og overraskende måde. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunst fra Milano giver liv i Cirkelhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunst fra Milano giver liv i Cirkelhuset

Madam Blå bag pop-up-udstilling med bl.a. kunstner Nicolas Steiner. Fernisering søndag 2. august

Opdateret 04. august 2020 kl. 09:12
Ugebladet Hørsholm - 01. august 2020 kl. 09:00

I disse dage er der kommet liv i de ellers tomme tidligere Drømmeland-lokaler i Cirkelhuset.

arrow Læs også: Kunsten folder sig ud i Henrik Schützes verden

Her står secondhand-butikken Madam Blå nemlig bag en international pop-up-kunstudstilling i samarbejde med Kunstforeningen Artemeta Milano og Accademia di Belle Arti di Brera.

Og pudsigt nok er det en ung dansk kunstner, der har fået fragtet sine værker den lange vej fra Milano.

Nicolas Steiner er uddannet på Accademia di Belle Arti di Brera, der er den kunstneriske drivkraft bag projektet. Han har inviteret to kollegaer med - Alfredo Romio og Anna Vila - og sammen repræsenterer de forskellige genrer inden for kunsten. I Danmark får de følgeskab af skulptør Robin Krepakevich.

Søndag 2. august fra kl. 12-16 er der fernisering på kunstudstillingen, hvor alle er velkommen.

Anna Vila finder sin inspiration i naturen og kvindefiguren. Pressefoto

Genfødsel af ikonet

Nicolas Steiner benytter et naivistisk sprog i sine billeder. Han arbejder med bibelske og middelalder-motiver på en ny og overraskende måde med et stærkt udtryk med klare farver. En slags moderne genfødsel af ikonet.

Alfredo Romio arbejder med en ny stilart, hvor han bringer fotografiet i spil i sine malerier, der arbejder med stærke politiske motiver i samspil med bibelske symboler.

Anna Vila finder sin inspiration i naturen. Hendes værker er organiske i deres form og transparente i deres udtryk. Hun arbejder abstrakt og finder sin inspiration i blandt andet kvindefiguren.

Robin Krepakevich er skulptør og arbejder i alle typer naturmaterialer. Han er stærkt inspireret af naturen - og krydrer sine værker med ornamenter.
jesl

Nicolas Steiner er uddannet på Accademia di Belle Arti di Brera i Milano. Pressefoto

arrow Demensvenlig dag i Billeshave
02. august 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 08:56
arrow Se billederne: Bendtner køber kæmpevilla i Hørsholm
31. juli 2020 kl. 05:54 Opdateret: kl. 11:49
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?