28. februar 2020
BUTIKSNYT: Julie Grue Jacobsen, mor til Leonora på fire år og Freja på ti måneder, er ny kvinde i spidsen for Hørsholm Loppemarked, som åbner igen søndag 12. april i påsken, og hun vil drive det sammen med kæresten gennem 11 år, Jacob Sinding, ved siden af sit faste job som projektleder.
BUTIKSNYT: Julie Grue Jacobsen, mor til Leonora på fire år og Freja på ti måneder, er ny kvinde i spidsen for Hørsholm Loppemarked, som åbner igen søndag 12. april i påsken, og hun vil drive det sammen med kæresten gennem 11 år, Jacob Sinding, ved siden af sit faste job som projektleder.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julie overtager Hørsholm Loppemarked: Et projekt for hele familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julie overtager Hørsholm Loppemarked: Et projekt for hele familien

31-årige Julie Grue Jacobsen gør klar til ny loppesæson i Hørsholm

Ugebladet Hørsholm - 12. februar 2020 kl. 17:30
Af Morten Timm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Jeg elsker at være på loppemarked og har været det siden jeg var en pige. Jeg elsker at sælge og have kontakten med folk".

Derfor var beslutningen ikke svær for 31-årige Julie Grue Jacobsen fra Kokkedal, da hun for nylig blev tippet af en veninde om, at indehaverne af Hørsholm Loppemarked Gitte Nielsen og Kirsten Rasmussen efter kort tid ønskede at afhænde forretningen igen.

arrow Læs også: Loppekrig i Kokkedal-Hørsholm: Her åbner nyt loppemarked
Vi gør det

Selvom hun er ved at afslutte sin barselsorlov med Freja på ti måneder, inden hun skal vende tilbage til jobbet som projektleder i en virksomhed i Nærum til marts, og sammen kæresten Jacob Sinding også har Leonora på fire år, var de ikke i tvivl om slå til.

"Vi gør det," sagde parret med det samme til hinanden.

"Og så gør vi det som et familieprojekt, hvor vi kan være sammen om det, fordi det netop ligger om søndagen. Samtidig ønsker vi også at være med til at skabe mere liv i byen og gerne et sted, hvor børnefamilier kan komme," fortæller Julie Grue Jacobsen, der flittigt har frekventeret både Hørsholm Loppemarked samt de større loppemarkeder i Søllerød og Gentofte.

Åben for booking

Den nye loppesæson på parkeringspladsen på Hørsholm Allé 6 mellem den gamle politistation og Circle K åbner Julie Grue Jacobsen for søndag den 12. april, men allerede her fra 12. februar kan man via billetten.dk booke standpladser for hele sæsonen, der løber frem til og med søndag 27. september - og som i år tæller hele sommerferien i juli med.

Der er 49 stande til salg hver søndag.

"Som noget nyt vil vi leje borde og stativer ud. Det er også vores plan at have noget, hvor børnene kan opholde sig. Desuden sælger vi sandwich, kaffe og vand hver gang."

På trods af at den 31-årige mor til to skal drive loppemarkedet i Hørsholm, vil hun i ny og næ også selv sætte et stativ op og sælge ting hjemme fra klædeskabet. Et element hun vil have svært ved at undvære.