28. november 2020
Emil Bro er på vej ud af Rungsted Havn i sin europajolle for første gang efter coronanedlukningen. Foto: Morten Timm
gallery icon

Se billedserie

Emil Bro er på vej ud af Rungsted Havn i sin europajolle for første gang efter coronanedlukningen. Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gang i idrætten igen: Jeg har savnet det over alt på jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gang i idrætten igen: Jeg har savnet det over alt på jorden

På Rungsted Havn var der glæde over igen at kunne lov til at sejle og ro

Opdateret 29. april 2020 kl. 19:12
Ugebladet Hørsholm - 29. april 2020 kl. 17:00
Af Morten Timm

Smilene var brede og humøret var højt, da Ugebladet mødte et par af de sportsudøvere, der igen kan få lov til at dyrke dere højtelskede idrætsgrene.

arrow Læs også: Badeponton på havnen allerede i år

"Jeg har savnet at sejle over alt på jorden," lyder det glædesstrålende fra 16-årige Emil Bro, da han er ved at rigge sin europajolle til og for første gang i år - og meget forsinket på grund af corona-epidemien - skal ud på Øresund.

Ventetiden har været lang for den unge sejlere hos Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) i Rungsted.

"Jeg har virkelig gået og ventet på det her, men jeg har da lavet så meget virtuel sejlads og styrketræning, så der er noget, jeg er blevet bedre til. Men det bliver super godt at komme ud," fortæller Emil Bro, der har dyrket sejlsport i fire år.

11-årige Marcus Lenander fra Hørsholm har ligeledes glædet sig til at komme ud i optimistjollen.

"Det har været lidt kedeligt, når man ikke rigtig har kunnet komme ud på nogen måde," siger han - og svært at forstå et forbud, når nu sejlads foregår ude på havet med stor afstand, supplerer hans far.

Strikse regler

Det er første dag efter genåbningen hos KDY, og direktør Anders Myralf siger til Ugebladet, at klubben starter i det små, kun med jollesejlads og maks to mand i kølbådene.

"Vi holder os stringent til de retningslinjer, der er udstukket. Klubhuset holdes lukket, og vi starter desværre heller ikke sejlerskolerne op," oplyser han.

Også i Rungsted Roklub er der lukket i klubhuset, men medlemmerne har fået lov til at komme på vandet igen efter klubben lørdag holdt en virtuel standerhejsning via Facebook og dermed skød sæsonen igang en måned senere end normalt.


Lotte Ryhding jublede over at kunne komme ud at ro igen. Foto: Privat
Årets højdepunkt

En af dem, der helt uvant sad derhjemme og så standerhejsningen på skærmen var Lotte Ryhding fra Hørsholm.

"Det er jo en af årets højdepunkter, når man komme ud og dufte saltvandet og se solen glimte på vandet. Vi har gået længe og ventet på denne kontrollerede åbning," siger hun til Ugebladet.

I 20 år har den 64-årige lokale kvinde haft roning som en del af sin livsform.

"Det var bare så dejligt at komme ud... og ovenikøbet på en meget flot dag med fint vejr. Vi var to, der roede en tur til Vedbæk, og vi kunne godt mærke, at der var muskler, vi ikke lige havde fået brugt et stykke tid," fortæller Lotte Ryhding videre.

Med coronasmitten har Rungsted Roklub indført en lang række nye regler og restriktioner omkring rengøring af robådene og medlemmernes omgang med hinanden omkring klubben.

"Det er en seance ud i skurebørste og sæbevand at gøre båden ren igen efter turen, og det tog 20 minutter at få spulet og tørret af bagefter," fortæller Lotte Ryhding.


I Rungsted Roklub blev der traditionen tro afholdt standerhejsning ved sæsonåbningen med tale af formand Hanne Solberg. Dog foregik den virtuelt og blev sendt live til medlemmerne via klubbens Facebook-side. Foto: Privat
Gevaldige ændringer

Medlemmerne er ligeledes inddelt i faste grupperinger på seks personer, hvor kun de seks må ro med hinanden. Der er heller ikke noget socialt fællesskab før og efter turen, ligesom roturen skal bookes online i forvejen.

"Ja, det er gevaldige ændringer i måden ro på, men det vigtigst er at kunne komme ud på vandet," fastslår den 64-årige lokale roer, der i sæsonen tilbagelægger 60 km om ugen på vandet.

Ugebladet har ligeledes talt med Hørsholms Softball Klub og Hørsholm Rungsted Tennisklub, der også har sat gang i udendørsaktiviteterne igen - men med særlige regler for hygiejne og adfærd for at undgå spredning af coronasmitte.

arrow Politiet slækker grebet om Rungsted Havn
26. maj 2020 kl. 12:26 Opdateret: kl. 15:42
arrow Havnefesten holder coronapause
18. april 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 12:52
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?