80'er popbandet mistede sidste år deres hitmager og guitarist Steen Christiansen, der døde 68 år gammel, men gruppen vender tilbage og spiller live 2. oktober i Trommen
Så kommer 80'erne tilbage til Trommen. Det store hit-poporkester Dodo & The Dodos spiller i kulturhuset Trommen 2. oktober.
"Med mere end 30 år på landevejene og hits nok til mere end ét band drager Dodo & The Dodos i 2020 nok en gang på tour, hvor de besøger en masse danske spillesteder - deriblandt Trommen," skriver kulturhuset Trommen.
Dodo & The Dodos blev dannet i 1986 og hittede stort med sange som 'Vågner i natten', 'Sømand af verden' og mange andre.
I oktober 2019 mistede bandet sangskriver og guitarist Steen Christiansen, som døde 68 år gammel. Han var blandt andet ophavsmand til 'Vågner i natten', 'Pigen med det røde hår' og 'Sømand af verden'.
Koncerten begynder kl. 20.00, og billetsalget er sat i gang på trommen.dk eller i Trommens foyerbar.
Kapp
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her