1. oktober 2020
TV2-dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" viser omsorgssvigt - og selvom det ikke er Glen Madsens opfattelse, at noget lignende har fundet eller finder sted i Hørsholm, vil han gerne have sikkerhed for det hos ældredirektør Jan Dehn. Foto: Fred Jacobsen
gallery icon

Se billedserie

TV2-dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" viser omsorgssvigt - og selvom det ikke er Glen Madsens opfattelse, at noget lignende har fundet eller finder sted i Hørsholm, vil han gerne have sikkerhed for det hos ældredirektør Jan Dehn. Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF ønsker redegørelse: Vil bag facaden på Hørsholms plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF ønsker redegørelse: Vil bag facaden på Hørsholms plejehjem

Glen Madsen har bedt ældredirektør redegøre for situationen på Hørsholms plejehjem. Udvalgsformand hilser initiativ velkommen

Opdateret 04. august 2020 kl. 09:38
Ugebladet Hørsholm - 03. august 2020 kl. 10:40
Af Morten Timm

I kølvandet på TV2-dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" ønsker Dansk Folkeparti i Hørsholm nu belyst, hvorvidt der har været lignende eksempler på omsorgssvigt af ældre borgere på plejehjemmene i Hørsholm.

arrow Læs også: For få ressourcer, men ingen Else, Niels og Aarhus-tilstande

Det oplyser partiets kommunalbestyrelsesmedlem Glen Madsen.

"Vi har med gru set dokumentaren, der viser, hvordan der i ældreplejen i andre kommuner har været flere eksempler på en helt igennem uværdig behandling af ældre borgere. Den form for omsorgssvigt af ældre mennesker - nogens forældre, bedste- eller oldeforældre - hører ingen steder hjemme, og jeg er både vred og ked af, at det kan finde sted i et land som Danmark," meddeler Glen Madsen i en pressemeddelelse.

Meget høj tilltid

Det er ikke hans umiddelbare opfattelse, at noget lignende har fundet eller finder sted i Hørsholm Kommune.

"Det er mig magtpåliggende at gøre klart, at jeg nærer en meget høj tillid til både ledere og personale i ældre- og hjemmeplejen i Hørsholm, men Dansk Folkeparti vil gerne være helt sikre på, at alle beboere på kommunens plejehjem ikke har været udsat for en lignende behandling," tilføjer han.

Derfor har han bedt direktøren for ældreområdet Jan Dehn redegøre for følgende spørgsmål:

- Har lignende eller sammenlignelige umenneskelige behandlinger af ældre fundet sted på plejehjem i Hørsholm Kommune?

- Hvordan sikrer vi, at det ikke sker fremover?

- Er Hørsholm Kommune de senere år tilsendt klager fra pårørende til beboere på kommunens plejehjem, hvori de pårørende mener, der har fundet lignende behandling af de ældre sted?

Formand ikke nervøs

Thorkild Gruelund (SocialKonservative), formand for Social- og seniorudvalget, har slet ikke noget problem med, at Glen Madsen vil have set Hørsholms plejehjem efter.

"Jeg er på ingen måde nervøs for, at der skulle være noget. Selvfølgelig kan vi aldrig garantere, at en plejehjemsmedarbejder har haft en dårlig dag og sagt noget forkert. Jeg kan sige, at jeg får så mange positive tilkendegivelser fra pårørende til bebeoere på plejehjem, og jeg glæder mig over, at de er rigtig godt tilfredse," siger Thorkild Gruelund.

Han tilføjer, at der også er nogen, der ikke er helt tilfredse, men her er det ifølge udvalgsformanden afgørende, at man tager en god snak med dem.

Thorkild Gruelund (SK), formand for Social- og seniorudvalget, får mange positive tilkendegivelse fra pårørende til plejehjemsboboere i Hørsholm. Foto: Morten Timm

"Det er vigtigt at behandle vores borgere på plejehjemmen med værdighed. Det er jo på en eller anden måde afslutningen på deres liv. Men her er det også vigtigt, at de pårørende oplever det samme," understreger Thorkild Gruelund.

Udvalget på rundtur

Social- og seniorudvalget besøger en gang om året alle fire plejehjem, hvor de taler med beboerne, de pårørende og personalet.

"Det er ikke for at kontrollere, men vi kommer for at mærke atmosfæren og omgangstonen," siger social- og seniorudvalgsformanden.

Til de kommende budgetforhandlinger vil han foreslå, at der afsættes 200.000 kroner til netop at have fokus på samtalen, sproget og atmosfæren hos plejepersonalet.

"Ikke fordi det ikke er godt nok, men fordi vi har alle brug for et brush-up," slutter han.

I Fredensborg Kommune har man på baggrund af TV2-dokumentaren besluttet at invitere alle plejehjemsbeboere og pårørende til en samtale om deres oplevelse af kommunens plejehjem.

arrow DEBAT: Der skal fokus på de ældre i de kommende forhandlinger
17. august 2020 kl. 12:47 Opdateret: kl. 14:30
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?