
My Beautiful Gallery på Rungsted Station byder 25. januar kl. 19 på intimkoncert med jazz-vokalen Claudia Campagnol.
Claudia Campagnol er født i 1987 i Budapest, og begge hendes forældre er professionelle musikere. Hun sang, før hun kunne gå, og begyndte at spille klaver, da hun var fire år gammel. Familien flyttede til Sverige, og i en alder af 12 'gæsteoptrådte' hun som sanger ved forældrenes koncerter på spillesteder over hele landet.
Claudia Campagnol Claudia Campagnol bevæger sig ubesværet rundt i det musikalske grænseland mellem forskellige genrer – dog altid med jazz som det magiske pejlemærke og den røde tråd.
Hun er pladeaktuel med udgivelsen 'I'm Strong' og var to gange nomineret til Danish Music Awards Jazz 2019.
Albummet indeholder ni af hendes egne kompositioner plus et kærligt takepå Charlie Chaplins smukke klassiker 'Smile', der er en personlig hyldest til hendes mor.
Billetter til koncerten kan købes via My Beautiful Gallerys hjemmeside.
jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her