6. august 2020
Brødrene Christian og Casper Reiche glæder sig til at genåbne fiskebutikken på Rungsted Havn under 'eget flag' og navn Kajens Fisk & Vildt. Foto: Morten Timm
Brødrene Christian og Casper Reiche glæder sig til at genåbne fiskebutikken på Rungsted Havn under 'eget flag' og navn Kajens Fisk & Vildt. Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brødre sammen om fisk og vildt på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brødre sammen om fisk og vildt på havnen

Christian og Casper Reiche har overtaget den tidligere Fiskerikajen på Rungsted Havn og genåbner fredag under nyt navn

Ugebladet Hørsholm - 12. februar 2020 kl. 08:45
Af Morten Timm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er gode nyheder for dem, der godt kan lide frisk fisk, delikatesser fra havet og sæsonens vildt. For på fredag åbner Kajens Fisk & Vildt på Rungsted Havn.

Bag står de to lokale brødre Christian, 31, og Casper, 40, med efternavnet Reiche.

De har overtaget fiskeforretningen og røgeriet, som gennem mere end 10 år har lydt navnet 'Fiskerikajen' og været drevet af Kim Christiansen, Simon Bo Prause og Jørgen Hansen, der for noget tid siden solgte forretningen videre til den svenske kapitalfond Valedo, men de ønskede ikke at drive detaildelen videre.

Det gjorde derimod Christian og Casper Reiche, der har arbejdet sammen før, men nu for første gang kaster sig ud i at drive noget sammen, hvor de begge er lige meget chefer.

"Det var jo en kæmpe mulighed, som vi ikke kunne sige nej til," lyder det enstemmigt fra de to brødre, der glæder sig som børn til at kunne slå dørene op for kunderne og byde på frisk fisk og andet godt fra havet i deres egen forretning.

Det sker officielt på fredag 14. februar, men allerede på torsdag holder de åbningsreception mellem kl. 14 og 17, hvor alle er velkomne.

arrow Læs også: Udeservering: Her gør de det bare - og her skal de spørge
Mange år med fisk

At håndtere og sælge fisk er på ingen måde ikke nyt territorium for brødrene.

Lillebror Christian har faktisk arbejdet mere end otte år i Fiskerikajen på Rungsted Havn, og storebror Casper, der er uddannet slagter, har i en årrække bestyret Fiskerikajens forretning på Jægersborg Allé i Gentofte. Da den lukkede i 2015 åbnede han sin egen fiskeforretning på samme vej.

"Men her i Rungsted er det jo indbegrebet af den smukkeste beliggenhed og den lækreste fiskebutik i miles omkreds," fortæller Casper Reiche, der ikke var i tvivl om at starte nyt eventyr med sin lillebror på Rungsted Havn.

"Vi satser udelukkende på fisk af høj kvalitet, og vi vil plukke det bedste fra alle på 'torvet'. Derudover kommer vi til at gøre en del ud af vildt i sæsonen," oplyser brødrene og tilføjer, at de også vil byde på hjemmelavet gluten- og laktosefri fiskefars.

Med eget røgeri er de også klar til hver dag at byde på frisk varmrøget laks. De regner med at have hele take away-delen klar med udeservering til påske, når foråret forhåbentlig er over os.

arrow Udvidet udeservering: I gågaden er de allerede i gang
26. maj 2020 kl. 17:30 Opdateret: kl. 19:37
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?