6. april 2020
Foruden at drive Meny ved Købmand Dalgaard er Lisbeth Dalgaard også formand for Centerforeningen i Kongevejscentret.
gallery icon

Se billedserie

Foruden at drive Meny ved Købmand Dalgaard er Lisbeth Dalgaard også formand for Centerforeningen i Kongevejscentret.
Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bag om Kongevejscentret: Bindeleddet hedder Lisbeth

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bag om Kongevejscentret: Bindeleddet hedder Lisbeth

Som formand for centerforeningen binder Lisbeth Dalgaard de 12 forretninger i Kongevejscentret sammen, ligesom hendes far, Kristen Dalgaard, i sin tid sørgede for at binde det oprindeligt todelte center sammen

Opdateret 17. januar 2020 kl. 09:34
Ugebladet Hørsholm - 17. januar 2020 kl. 09:05
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis du nævner Kongevejscentret, er det næsten umuligt at komme uden om efternavnet Dalgaard.

Lisbeth Dalgaard står i dag i spidsen for Meny ved købmand Dalgaard, der breder sig over 2.200 kvadratmeter i centret.

I dag er hun bindeled mellem centrets 12 forretninger i stueetagen som formand for Centerforeningen, og tilbage i 1970’erne var det hendes far, Kristen Dalgaard, der med købmandsbutikken Superland bidrog til at binde centret sammen:

”Oprindelig var Kongevejscentret i to dele. Det var, fordi der lå en vulkanisør, og vulkanisøren ønskede ikke at sælge til det her konsortium, som stod bag byggeriet af Kongevejscentret. Det var lidt uhensigtsmæssigt at have et center, der var delt i to, så min far talte med ham, og så besluttede vulkanisøren, at han gerne ville sælge til min far, som så købte og byggede ud, så centret blev et langt center,” fortæller Lisbeth Dalgaard.

arrow Læs også: Bag om Arboretet: Det vigtigste er at gå rundt, snuse og fange atmosfæren
Detailhandelsby

Kongevejscentret på Usserød Kongevej er i sit udgangspunkt ikke et center, hvor forretningerne har så meget med hinanden at gøre. Uden et egentligt fællesareal lægger centrets rammer ikke op til en koncert med en kendt sanger, et tryllesjov med en magiker eller en julestue, som det sker i andre bycentre rundt om i landet.

Men når snakken falder på byudvikling og detailhandlens udvikling og rolle for et lokalsamfund som Hørsholm, så forvandler de 12 forretninger sig til en stemme med et fælles ønske om at passe på, at Hørsholm som detailhandelsby ikke falder fra hinanden, forklarer Lisbeth Dalgaard.

”Der er jo rigtig mange prognoser, som er ude og fortælle, at på grund af fortætning omkring de store byer og på grund af online handel, er der rigtig mange detailhandelsbyer, der forsvinder fra landkortet, og dem med de mest dystre forudsætninger har ikke Hørsholm på kortet som en detailhandelsby fremadrettet. Der er det vigtigt, at vi som detailhandel og kommunen med deres udviklingsperspektiver, og dem der ejer lejemålene, går sammen om og finder ud af, hvordan vi kan lykkes med at beholde Hørsholm som en detailhandelsby,” siger hun.

Kom med bag om
I en artikel-serie går Ugebladet Hørsholm bag om en række lokale steder og historiske ejendomme, hvor vi fortæller, hvad der sker inde bag facaden.


Vi har besøgt:
  • Kongevejscentret
  • Den Militære Klædefabrik
  • Det Gamle Rådhus
  • Karen Blixen Museet
  • Hørsholm Midtpunkt
  • Hørsholm Sognegård
  • Hovedgaden 55
  • My Beautiful Gallery
  • Arboretet


Læs en ny artikel i serien hver dag her på ugebladet.dk
Fælles fodslag

Det er på nuværende tidspunkt de 12 forretninger i stueetagen, der er repræsenteret i centerforeningen, men ifølge Lisbeth Dalgaard er det på sigt planen at involvere de klinikker og virksomheder, der ligger på centrets 1. sal.

”Vi havde på den seneste generalforsamling også inviteret alle lejerne fra 1.sal til at deltage for at se, om vi kunne få et endnu stærkere fællesskab op og stå, fordi der også er en masse interessante klinikker og virksomheder på 1. sal, som traditionelt set ikke er en del af Centerforeningen. Men i dag giver det god mening, hvis vi kan stå sammen, og lige i øjeblikket pusler vi lidt med en ny hjemmeside, hvor vi også får mulighed for at koble de her virksomheder på,” siger formanden.

arrow Bag om My Beautiful Gallery: Kunst i levende rammer
20. januar 2020 kl. 07:25 Opdateret: kl. 07:27
arrow Bag om Hørsholm Sognegård og fredsduernes mure
18. januar 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 11:18