8. marts 2021
Nina Schreblowski er bibliotekar på Hørsholm Bibliotek.
Nina Schreblowski er bibliotekar på Hørsholm Bibliotek.
Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BOGANBEFALING: En lille hyldest til en gammel kending

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BOGANBEFALING: En lille hyldest til en gammel kending

Bibliotekets boganbefaler har genoptaget Rasmus Klump under coronakrisen

Ugebladet Hørsholm - 05. juni 2020 kl. 07:00
Af Nina Schreblowski, bibliotekar

Vi har i den grad (gen)opdaget Rasmus Klump hjemme hos os. Den nye flotte tv-serie fra Studio Soi, men faktisk er den originale serie mere populær hos vores treenhalvårige søn.

arrow Læs også: BOGANBEFALING: Her er det mørke net pakket ind i flere lag

Han ser gerne mange afsnit ad gangen og refererer til den, både når han er i supermarkedet, i børnehaven eller til alle dem, som taler til ham uden tanke på om de aner, hvad han taler om!

Men selvom de levende billeder er et hit, så kan jeg love for, at både bøgerne og lydbøgerne er blevet kørt igennem mange gange.

Næsten så meget, at forældrene er en smule trætte af at læse de samme historier igen og igen.

For hvem kan dog ikke kun blive i godt humør af at komme med Rasmus Klump på eventyr?

Favoritten er helt klart "Rasmus Klump og tudeprinsen" hvor Rasmus og vennerne besøger en ret irriterende og forkælet prins, som de tager på et underjordisk eventyr med, og tudeprinsen ender selvfølgelig med at blive glad til sidst.

For hvem kan dog ikke kun blive i godt humør af at komme med Rasmus Klump på eventyr?

Derudover er "Rasmus Klump og den røde bil" en sjov historie med masser af fart på, hvor Rasmus, Pelle og Pingo ender i en løbsk bil der kører gennem giraffens ben, bliver jagtet af (og jager!) en sur tyr og henover lærerens haledusk.

Rasmus Klump bøgerne kan for os voksne næsten virke helt syrrealistiske nogen gange og bærer da også præg af, at de har nogle år på bagen (udkom første gang i 1951). Men de virker altså stadig og får både børn og vokse til at grine ad de fjollede påfund, som ham den lille pandekageglade bjørn finder på.

Og helt ærligt så foretrækker jeg Rasmus Klump frem for mange af de andre, meget amerikanske serier som optager mange af de små poder i dag.

10UBH rasmus klump og tudeprinsen

Mangler du læsestof til dit barn er der nok at tage fat på her. Rasmus Klump er udkommet både som tegneserier, højtlæsningsbog, på dvd og lydbog.

Du kan låne dem fysisk på biblioteket, men de ligger også som e-bøger og lydbøger på E-reolen, hvor du nemt kommer i gang med historierne, så snart du er oprettet som låner på Hørsholm Bibliotek. Find E-reolen via bibliotekets hjemmeside eller på din smartphone hvor den naturligvis er helt gratis at bruge.

Forfatterne er Carla og Vilhelm Hansen.

arrow BOGANBEFALING: Den svære moderrolle
07. juni 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 12:24
Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?