6. august 2020
Charlotte Kirchheiner (K), medlem af Miljø- og planlægningsudvalget, beskyldes for at tale med to tunger i sagen om arealoverførsler.
Charlotte Kirchheiner (K), medlem af Miljø- og planlægningsudvalget, beskyldes for at tale med to tunger i sagen om arealoverførsler.
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arealoverførsler: Udvalgsmedlem beskyldes for dobbeltmoral

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arealoverførsler: Udvalgsmedlem beskyldes for dobbeltmoral
Opdateret 15. januar 2020 kl. 08:51
Ugebladet Hørsholm - 15. januar 2020 kl. 08:30
Af Fred Jacobsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det skal fortsat være muligt at bruge arealoverførsler som en mulighed, selv om en grund så ikke lever op til mindstegrundstørrelsen i en lokalplan.

Sådan lød beslutningen, som et flertal bestående af de tre konservative medlemmer af Miljø- og planlægningsudvalget (MPU), Jan H. Klit, Charlotte Kirchheiner og Bent Fabricius, stod bag før jul.

arrow Læs også: Venstre: Beslutninger skal tilbage til politikerne
V-forslag afvist

Det skete med Venstres Anne Ehrenreich og Fritz Reuther på nej-siden, som dermed måtte konstatere, at deres initiativretforslag om at stoppe for arealoverførsler, der ikke respekterer en mindstegrundstørrelsen på 1000 kvadratmeter i Byplan 6 og Lokalplan 156 i Rungsted her og nu, blev afvist.

"En mindstegrundstørrelse på 1000 m² skal respekteres, uanset om grunden dannes ved arealoverførsel eller udstykning," hedder det blandt andet i den stemmeforklaring, som Venstre har ønsket protokolleret til beslutningen i MPU.

Sagen om arealoverførsler er på dagsordenen på det kommende møde i Økonomiudvalget torsdag 16. januar.

Taler med to tunger

Charlotte Kirchheiner (K), næstformand i MPU, har efter beslutningen i MPU måttet lægge ører til kritik af, at hun er med i det flertal, der afviste Venstres forslag. Blandt andet, fordi hun i en anden beslutning i samme udvalg stemte for et forbud mod nye udstykninger under 1000 kvadratmeter i Folehavekvarteret, hvor hun selv bor.

Charlotte Kirchheiner anerkender over for Ugebladet, at det kan se ud som om hun taler med to tunger.

"Det forstår jeg sådan set godt. Der er ingen simple løsninger her. Og jeg mener ikke, at man bare kan se problemstillingerne ud fra tal alene. Det er for simpelt," mener Charlotte Kirchheiner.

Overførsler med mening

Hun mener fortsat, at arealoverførsler kan give mening i tilfælde, hvor der på den måde skabes større harmoni i grundstørrelsen i et boligkvarter.

"Alternativet kan være, at der kan bygges huse på to etager på en lille grund. Det kan vi jo ikke forhindre.

Pointen i det her er sådan set, at vi ikke kan forhindre det, vi gerne vil forhindre," siger hun og henviser blandt andet til eksemplet Hulsøvang 20, hvor et § 14-forbud vel forhindrede, at der kan bygges et dobbelthus, men ikke, at der kan bygges et enfamiliehus, der er lige så højt som dobbelthuset ville være - og som i forhold til den gældende byggeprocent kan fylde endnu mere på grunden end et dobbelthus.

Er også lokalpolitiker

Charlotte Kirchheiner mener også, at problemstillingerne i Rungsted og Folehavekvarteret er forskellige, fordi der er tale om to forskellige boligområder - og forsvarer, at hun som lokalpolitiker også kæmper for det område, hun dagligt færdes i og kender.

"Jeg mener ikke, det er rimeligt at beskylde mig for ikke at kunne se sagerne i et større perspektiv. Men når det er sagt: Jeg er også lokalpolitiker og mennesker".

arrow Grønt lys til 48 meter høj mobilmast trods klager
30. maj 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 12:07
arrow Redaktørens analyse: Bedre nattesøvn til Slotved
31. december 2019 kl. 17:30 Opdateret: kl. 12:28
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?