4. juni 2020
Hørsholm Apotek har siden 1972 haft sin placering i bymidten - og torvet har uofficielt båret navnet Apotekertovet - men til september flytter det ind i selve Hørsholm Midtpunkt på centertorvet. Foto: Morten Timm
Hørsholm Apotek har siden 1972 haft sin placering i bymidten - og torvet har uofficielt båret navnet Apotekertovet - men til september flytter det ind i selve Hørsholm Midtpunkt på centertorvet. Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Apoteket flytter fra Apotekertorvet og får selskab af kæmpe robot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Apoteket flytter fra Apotekertorvet og får selskab af kæmpe robot

Hørsholm Apotek flytter til september til centertorvet i Hørsholm Midtpunkt. En ny avanceret medicinrobot skal øge kundeservicen og minimere ventetiden

Opdateret 23. maj 2020 kl. 11:45
Ugebladet Hørsholm - 22. maj 2020 kl. 17:45
Af Morten Timm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 48 år samme sted gør Hørsholm Apotek nu klar til den store flytning. Apotekejer Peter Øelund og souschef Alexander Wiberg-Hansen er netop blevet enige med Dades - ejerne af Hørsholm Midtpunkt - om at overtage det store lejemål i centret ved siden af Kringlebageren på centertorvet, hvor Imerco senest haft butik.

arrow Læs også: Udvidet udeservering: I gågaden er de allerede i gang

Det betyder definitivt et farvel til det, der i lokale folkemunde gennem årtiet er blevet kaldt Apotekertorvet.

Når Hørsholm Apotek efter planen kan åbne i Midtpunkt til september kan kunderne se frem til et nyt topmoderne apotek, hvor der bliver tid og plads til at løfte kundeservice betragteligt og reducere ventetiden.

"Vores mål bliver, at kunden skal være ekspederet, rådgivet og have fået udleveret deres medicin på maksimum fem minutter," siger souschef Alexander Wiberg-Hansen til Ugebladet.

Robot rykker tiden

For at kunne gøre det muligt er der investeret i en kæmpe robot, der måler ni meter og er 3½ meter høj. Ifølge Alexander Wiberg-Hansen kan den rumme og håndtere 20.000 forskellige lægemidler og klare 1.000 ekspeditioner på en dag. Det dobbelte af, hvad apoteket har ekspeditioner i dag.

Det helt afgørende er dog tiden, som robotten kan gennemføre medicinudleveringen på. Fra det øjeblik apoteksassistenten har bedt robotten om finde en medicin til den er pakket og kommer ud til kunden går der bare otte sekunder.

"I dag bruger vores medarbejdere i gennemsnit 2½ minut for hver medicinpakning. Det er ikke kun meget tidskrævende, det betyder også, at medarbejderen er væk fra kunden i 90 procent af tiden. Fremover kan vi bruge den på at rådgive og hjælpe kunden, fremfor at finde og pakke medicinen," oplyser Alexander Wiberg-Hansen.

Bedre tid og samtalerum

Udover den kæmpe tidsbesparelse, som er den direkte gevinst fra medicinrobotten, vil den også sikre, at der ikke sker fejl.

Hørsholm Apotek har investerer omkring to millioner kroner i robot, men trods en øget effektivitet, kommer det ikke til at betyde færre ansatte, bedyrer souschefen.

"Vi ønsker, at Hørsholm Apotek følger med tiden. Tidligere har vi haft for lange ventetider, og det gør vi op med nu. Målet er alene at skabe større kundetilfreds og sikre bedre tid for personalet," forsikrer Alexander Wiberg-Hansen.

Selv om Hørsholm Apotek ikke får flere kvadratmeter bliver det nye apotek indrettet med plads og luft samt et rum til medicinsamtaler og vaccinationer.

På førstesalen indrettes kontor, personale-, møde- og undervisningsfaciliteter.

Endelig udvides åbningstiden til kl. 19 på hverdage, så de følger centrets åbningstider, dog undtaget søndag, hvor der holdes lukket.

Vil styrke Midtpunkt

Hos Hørsholm Midtpunkts ejere, Dades (der også ejer den ejendom, hvor apoteket ligger i dag), glæder kommerciel direktør Jakob Møller, sig til, at apoteket åbner inde i centret, da det uden tvivl vil styrke forretningsgrundlaget.

"Det vil helt sikkert betyde en større kundestrøm i centret og have en afsmittende effekt på de øvrige butikker," siger Jakob Møller, der har store forventninger til åbningen af Hørsholm Apotek i de nye lokaler.

Efter flytningen bliver spørgsmålet så, hvad torvet mellem gågaden og Hørsholm Midtpunkt fremover så skal hedde? Det vender vi helt sikkert tilbage til.

arrow Ny salgschef på Ugebladet
26. maj 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 11:25
arrow Millionpulje til liv i bymidten
21. maj 2020 kl. 07:30 Opdateret: kl. 16:50
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?