30. oktober 2020
Udbudet af Kokkedal stationsområde er udsat, indtil politikerne har fundet deres ben i spørgsmålet om kommunen skal have ét eller to friplejehjem. Dronefoto: Søren Hempel
Udbudet af Kokkedal stationsområde er udsat, indtil politikerne har fundet deres ben i spørgsmålet om kommunen skal have ét eller to friplejehjem. Dronefoto: Søren Hempel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advarselslamperne blinker: Derfor spænder friplejehjem ben for udviklingsplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advarselslamperne blinker: Derfor spænder friplejehjem ben for udviklingsplan

Planer om udbud af Kokkedal stationsområde er udsat på grund af mulige ekstra­regninger til Hørsholm på plejehjemsområdet

Opdateret 09. september 2020 kl. 15:09
Ugebladet Hørsholm - 09. september 2020 kl. 08:00
Af Fred Jacobsen

Det var hverken bygningernes størrelse, et parkeringshus, de grønne områder, tryghed, trafik eller andre meget debatterede emner, der forleden fik Miljø- og planlægningsudvalget (MPU) til at udsætte udbuds- og konkurrenceprogrammet for Kokkedal stationsområde.

arrow Læs også: Trods advarsler: Anbefaler flere private plejehjem

Det var uklarheder om den regning, der kan følge med ved at invitere private investorer til at bygge friplejehjem i kommunen.

Advarselslamper blinker

Advarselslamperne blinker, og der er nu en række spørgsmål der skal findes svar på.

Reelt skal politikerne i Hørsholm forholde sig til, om det giver mening at satse på mere end ét friplejehjem i kommunen.

Kommunens administration er i et notat til kommunalbestyrelsens medlemmer, som Ugebladet har set, klar i mælet:

"Der er ikke brug for to nye (fri)plejehjem."

Det ene af dem - et friplejehjem med plads til 70 borgere - er en central del af udviklingsplanen for Kokkedal Station. MPU valgte derfor at sætte hælene i.

"Vores egen plejehjemsanalyse fortæller os, hvor mange pladser vi får brug for. Hvis vi bygger to, risikerer vi en overkapacitet og udgifter til tomme lejemål. Det er konsekvenserne af det, vi skal have kigget på," forklarer MPU-formand Jan H. Klit (K) om udsættelsen.

Stor begejstring

Begejstringen for friplejehjem er ellers udpræget blandt lokalpolitikere og personer fra de ældres interesseorganisationer. Heller komme i gang i går end i morgen, og hellere ét for meget end for lidt, har mantraet lydt fra forskellige steder.

FAKTA
  • I juli ventede 48 borgere på en plads på et plejehjem - otte af dem var udenbys borgere
  • 25 af dem er omfattet af plejeboliggarantien - fire af dem kommer fra andre kommuner
  • Udgifter til sygepleje og genoptræning på friplejehjem dækkes ikke af den kommune, en borger kommer fra. Forskellen er 50.000-60.000 kr. årligt pr. person
  • Hørsholm har modtaget ca. 50 borgere fra andre kommuner og har sendt ca. 25 den anden vej
  • Det efterlader Hørsholm med en potentiel regning på godt 1,2 millioner kroner årligt, hvis de var på et friplejehjem
  • Kommunens plejeboliganalyse viser et behov på yderligere 20 pladser ved udgangen af 2021 og mellem 58 og 87 pladser i 2030.




Kilde: Notat "Direkte og afledte/indirekte udgifter ved etablering af flere (fri)plejehjemspladser, Center for Sundhed og Omsorg, Hørsholm Kommune.

Og der er blevet presset på for at komme i gang med at få gjort et erhvervsområde Ved Klædebo klar til en investor, så der kan bygges et friplejehjem der, plus et større et af slagsen i forbindelse med udviklingen af Kokkedal Station.

Dyr tomgangshusleje

I notatet understreges det, at det ikke er ligegyldigt, om man bygger det ene friplejehjem før det andet. Og frem for alt advares der mod faren ved at bygge to friplejehjem nærmest samtidigt.

En hurtig og stor forøgelse af kapaciteten øger risikoen for tomgangshusleje, hedder det blandt andet.

Tomgangshusleje opstår ved manglende tilpasning af personale, og hvis borgerne vælger et friplejehjem frem for kommunens egne og det selvejende Breelteparken. Kommunen skal så fortsat betale husleje, der typisk ligger på 8.000-10.000 kroner pr. måned pr. bolig.

Udfylder behovet

Ifølge den seneste analyse af behovet for plejeboliger i Hørsholm Kommune fra 2018 er der brug for 20 pladser mere end nu ved udgangen af 2021 og mellem 58 og 87 pladser ekstra i 2030.

"Et friplejehjem i Kokkedal med plads til 70 udfylder nærmest behovet. Og nærhed til offentlig transport er et væsentligt kriterium for placering af et friplejehjem. Så fra administrations side anbefaler vi af fysisk-planlægningsmæssige grunde at gå i gang med det først," siger Jan Dehn, direktør for velfærd og kultur, til Ugebladet.

Ikke alt er dækket

Ikke nok med at kommunen kan stå med en husleje til tomme boliger: Det viser sig også, at der rent faktisk følger en regning med til Hørsholm Kommune for borgere fra andre kommune, der kommet på et privat plejehjem.

Udgifter til sygepleje og genoptræning følger ikke med fra den kommune, borgeren kommer fra. Det betyder, at Hørsholm Kommune kan komme til at hænge på en regning på ca. 50.000 kroner for en borger fra en anden kommune.

"Udgiften er der, hvis der er flere borgere fra andre kommuner end borgere, Hørsholm har i andre kommuners plejehjem," forklarer Jan Dehn.

Et eksempel: Hvis Hørsholm har 20 udenbys borgere på et friplejehjem, og ti den anden vej, koster det Hørsholm ca. 500.000 kroner årligt.

Frederikssund lukker boliger

Selv om erfaringer fra Frederikssund Kommune ifølge notatet ikke kan overføres en-til-en til Hørsholm Kommune, illustrerer situationen der, hvad der kan være i spil: Frederikssund Kommune forventer i 2020 et merforbrug på 19,6 millioner kr på grund af Attendos friplejehjem.

Frederikssund Kommune har netop meddelt, at kommunen budgetterer med at lukke 12 plejeboliger i et af kommunens egne centre for at reducere kapaciteten og for at finde besparelser på driften.

arrow P-huset er ude af stationsområde
17. september 2020 kl. 19:30 Opdateret: kl. 17:21
arrow Lader sig ikke skræmme: Der er plads til flere private plejehjem
16. september 2020 kl. 10:50 Opdateret: kl. 10:45
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?