14. august 2020
Meget bedre udsigt fås ikke på arbejdet. Ugeavisen Næstved har været på en morgentur ombord på Mette Pan.
gallery icon

Se billedserie

Meget bedre udsigt fås ikke på arbejdet. Ugeavisen Næstved har været på en morgentur ombord på Mette Pan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og fotos: På sandtogt med det gode skiv Mette Pan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og fotos: På sandtogt med det gode skiv Mette Pan
Opdateret 01. juli 2020 kl. 13:07
Ugeavisen Næstved - 01. juli 2020 kl. 13:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Matros Ole Jensen kaster trosserne og viser vejen op til broen. Motoren rumler i skroget, mens skipper Peter Jensen langsomt går i gang med at vende i havnens svajebassin. Solen står akkurat så højt op mod øst, at det rødgule lysskær nærmest brænder gennem vinduerne.

Mens skibets tredje besætningsmedlem, styrmand Søren Drachmann, stadig sover et par etager længere nede, stævner Mette Pan ud på endnu en togt.

Det er en perfekt morgen til sejlads med en landkrabbe af en journalist, som har sat sig for at finde ud af, hvad det helt præcis er Næstveds kendte skib Mette Pan egentlig laver.

14 dage ombord

Der er kaffe på kanden, og allerede på vej mod svingbroen står det klart, at besætningen ikke møder ind på job. De tre mænd er på job i fjorten dage, hvor de lever sammen ombord og arbejder 14 timer i døgnet.

Til gengæld kan de holde fjorten dage fri. I mellemtiden sørger et andet tremands-team for at holde den gamle dame sejlende - ofte tre gange om dagen sejler ud for at finde råstoffer til Næstved Sten & Grus Aps.

Broen i sving

Peter Jensen konstaterer, at det er første arbejdsdag for denne periode. Skipper bag roret har sejlet på kanalen så mange gange, at han nogle gange godt kan glemme, hvor fin udsigten er. Det er en fantastisk smuk morgen. Det hører med til jobbet og hverdagen, og lige nu er det brovagten i Karrebæksminde, der blander sig i samtalen på VHF-radioen.

Der er gule markeringspæle langs bredden, som bruges som en slags nedtælling til broåbning. Brovagten fjernstyrer broen, og skal vide, hvornår bommene skal stoppe trafikken og broen kan udføre det afgørende sving.

Klap op og klap i

Peter Jensen holder hastigheden. Han kan se, at der er luft i samlingen mellem de to broflader. Den er klar til at svinge, og det er ret afgørende. Der er fri passage, og så snart Mette Pan har passeret meldes fra broen til brovagten: Ja, tak. Så har vi passeret.

Det er sket, at teknikken svigter, og så skal der være afstand og tid til at slå bak og undgå et sammenstød. Skipper fortæller, at broen har forbindelse til beredskabet, så ingen udrykninger kører forgæves og skal holde i kø ved de blinkende bomme.

Vindmøllerne i Klinteby

Karrebæk Fjord viser sig som et drømmende maleri med Gavnø på bagbord side. På dækket findes en lille og lidt plukket urtehave.

Der er taget kød ud af fryseren til aftenens måltid. Det bliver ikke stegt flæsk eller svensk pølseret i aften, men der er tiltro til styrmandens færdigheder. Han er også kok i kabyssen.

Mette Pan nærmer sig Græshoppebroen. Der er kontakt med brovagten, som også får et vink fra skipperen, og kort efter bliver der gasset op og kursen sættes mod kysten ud for de fire vindmøller ved Klinteby.

Tilbage på Mette Pan

Skipper Peter er godt kendt i området. I modsætning til styrmand Søren fra Frederikshavn og matros Ole fra Svendborg er han lokale og bor Karrebæksminde. Han er ansat på Mette Pan i anden omgang.

Han har prøvet at være væk fra faget, men er vendt tilbage. Blandt andet efter en tid på et dykkerskib. Da den tidligere skipper på Mette Pan gik hen og døde, blev der igen plads ved roret, og nu står han der igen.

Det er blevet til en 5-6 år i denne omgang, og det er kun seks måneder siden, de to kolleger begyndte på det specielle job. Det går godt - og det skal også fungere socialt, ellers duer det ikke at være på job sammen i en 14-dages turnus.

En kendt dame

Mette Pan er fra det gode år 1964. Hun er 9 meter bred og 40 meter lang, og var blot 37 år, da hun kom til Næstved. Med tre daglige sejladser er Mette Pan på fornavn med alle. Ikke mindst børnehavebørn på tur.

Det er kun svaner og svømmefugle der er ude nu. Der blev lukket vand ind i Stenfiskerens tomme "mave" på turen ud gennem kanalen. Der er plads til 320 kubikmeter, og lidt vand indenbords må der til. Så ligger hun godt i modstrømmen og hvis der er bølger i Smålandshavet.

Sugerøret til bunds

Vindmøllerne drejer langsomt ved Klinteby, og gps'en har ført skibet præcis ind i det område, hvor der må pumpes sand. Det 24 meter lange "sugerør", der normalt sidder på styrbords side er pludselig væk.

På vej ned til bunden, og i straks overføres kræfterne fra motoren til en pumpe, der søger for at føre havbundens herligheder op på dæk. I kaskader af vand og en støj af raslende sten og grus sørger et filter for at sortere stenene væk.

Tilbage er grus, og Ole tager en prøve og sender en tommel op til skipper, der har åbnet vinduet. Han skal bruge både øjne og ører til at styre motoren og mængden af grus, der strømmer ned i lastrummet.

Grus for kendere

Mette Pan svajer lidt fra side til side, mens der suges på højtryk. Det er simpelt at forklare og så alligevel ret imponerende at være ombord på en sandsuger.

Ole tjekker kvaliteten på gruset igen. I dag tager det kun 45 minutter før pumpen stopper. Det tager længere tid, hvis der en sjælden gang fiskes efter sten.

Men det er ofte grus. Røret hejses og i samme øjeblik begynder sejladsen retur mod havnen i Næstved.

Skipper må blive på broen. Der er lavet frisk kaffe i køkkenet agterude, og her samles matros og styrmand.

Fast ruteplan

En time ud, en time med sugning, en time hjem og en times tid med losse. Sådan kører det tre gange om dagen.

Hertil tages hensyn til hviletider på broen og pauser i almindelighed.

Besætningen tager kun i land for at handle i supermarkedet.

- Det er ikke så meget, man ser af byen, konstaterer Søren. Han får sig en smøg, mens han nyder udsigten og peger efter den lille bølge langs Kanalen. Mette Pan laver ikke kølvandsstriber men suger vandet efter sig og de ses tættest på land.

Kaffe og mobiler

De to besætningsmedlemmer byder på kaffe og tjekker telefoner. Det er en del af den daglige rutine, og her behøver man ikke tale med mindre der er noget at tale om.

Både Ole og Søren skal ikke bekymre sig om familier der venter derhjemme, og arbejdet er også et almindeligt et job.

Ombord er alt, hvad man har brug for i hverdagen. Med undtagelse af en græsslåmaskine.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk