21. oktober 2019
Naturligvis går Nanna og Rina Bay med egen-produceret kunsthåndværk på fingrene og i ørerne. I det daglige dog med knapt så mange ringe som her. Foto: Per Witt
gallery icon

Se billedserie

Naturligvis går Nanna og Rina Bay med egen-produceret kunsthåndværk på fingrene og i ørerne. I det daglige dog med knapt så mange ringe som her. Foto: Per Witt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungdommen inspirerer til unikt smykkedesign

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungdommen inspirerer til unikt smykkedesign
Ugeavisen Næstved - 16. april 2019 kl. 11:42
Af Per Witt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 30 år har den 55-årige lærer Rina Bay fra Rislev undervist unge mennesker i almindelige skolefag, men især de kreative fag har hun haft stor passion for - og det har smittet. I næsten alle årene har hun undervist hold af elever på Næstved Ungdomsskole i teknikken i smykkefremstilling, hvor de unges fantasi og formgivningsevner bliver udfordret.

Baggrunden er naturligvis at hun selv finder stor glæde i at være kreativ med hænderne og det forholdsvis simple men specielle værktøj der bruges til at lave sølvsmykker med.

Hendes interesse og lyst til at arbejde med det hvide metal har indtil for et par år siden været helt opfyldt, når hun har undervist - ofte alle ugens dage - i denne gren af sølvsmedefaget.

- Jeg har sammen med min voksne datter Nanna taget iværksætter-springet og lavet firmaet By Bay & Bay med webshoppen bybaybay.com, hvor vi sælger de smykker, jeg producerer herhjemme i mit lille værksted, fortæller Rina Bay.

I den firelængede gård midt i Rislev er der i en del af en stald indrettet sølvsmedeværksted, hvor hun omsætter alle design-ideerne til smukke finger- og øreringe.

- Tegninger af mine designs laver jeg ikke før jeg går i gang, for jeg er elendig til at tegne, siger Rina Bay med et grin. Men ideerne og inspirationen opstår ofte i dialogen med de unge på hendes smykkehold, der om nogen har fingeren på pulsen og ved, hvad de kan lide.

At smykkedesigneren for et års tid siden gik World Wide med webshop skyldes ikke mindst datteren, 31-årige Nanna Bay, der primært står for det praktiske: Administration, bogholderi samt markedsføring på sociale medier.

- Jeg er vokset op med mors smykker og var som barn med på Næstved Ungdomsskole, når hun underviste. Jeg har ikke så meget tid, da jeg har fuldtidsjob som butikschef i en modebutik i København, men når jeg er hjemme, kan jeg godt finde på selv at gå på værkstedet og omsætte egne ideer, siger Nanna Bay, mens hun viser egne kreationer frem - de sidder naturligvis på hendes fingre.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk