

Se billedserie
Dorte Ringsing har stor succes med de otte ugers forløb med fokus på den basale sundhed og antiflammatorisk kost og livsstil. Nu kommer hun til Næstved.
Jeg har været med på et Sund Livsstils forløb hos Dorte Ringsing, og jeg blev meget inspireret. Ordene kan ses på Facebook fra en kvinde, der har deltaget i et otte ugers kursus forløb i Nykøbing Falster.
Kursisten fortæller blandt andet at hun er blevet gladere, har fået pænere hud, en bedre søvn og masser af energi. Desuden har hun tabt 18 kilo - gået fra et taljemål fra 101 til 82.
- Efter jeg gennem to år har afviklet livsstilskurser med mange gode resultater, har jeg valgt at tilbyde et lignende forløb i Næstved, fortæller Dorte Ringsing, der er uddannet sundheds- og kropsterapeut. Hun driver Klinik Ringsing i Toreby ved Nykøbing Falster.
- Er du en af de mange danskere, der vågner med en krop, der knirker og brager, når du står ud af sengen? Måske har du ofte brug for lidt smertestillende for at kunne komme igennem dagen, så er Sund Livsstils forløbet alletiders ide, fortsætter hun.
Der er efterhånden flere eksempler på, at vi kan optimere vores krop og minimere livsstilssygdomme med en sundere livsstil.
- Vi ser flere mennesker gå fra syg til rask, fra usund til sund med en sundere livsstil, tilføjer Dorte Ringsing.
Forhøjet inflammation kædes sammen med mange forskellige sygdomme. Inflammationer er en livsvigtig del af kroppens immunforsvar. Men bliver de kroniske, bidrager de til en række livsstilssygdomme, som antiinflammatorisk kost kan forebygge.

Kursets sidste dag rundes af med en evaluering og resultater samt en fælles spisning, der altid skulle være mega lækkert ifølge Dorte Ringsing.
- Flere af de forskelligartede sygdomme har en ting til fælles: Kronisk inflammation, forklarer sundhedsterapeuten.
- Og det er netop det som Sund Livsstils kurset går ud på, at få dæmpet for inflammation i din krop og helst at slukke den helt.
Otte ugers forløbet i Næstved begynder 14. september og fortsætter hver mandag. Kurset er bygget efter temaer, der fordeles på kost, søvn, fordøjelsen, stress, bevægelse, hormoner, vaner og det hele rundes af med en evaluering.
Det afvikles i Herlufsholm Idrætscenter i Næstved og yderligere oplysninger kan fås ved at skrive eller ringe til Dorte Ringsing på dringsing@gmail.com eller på tlf. 6175 7632.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her