30. september 2020
Sværvægterbraget i Menstrup Arena - MiniMax møder BetteLars - og det er en forrygende kamp med afstand og afspritning. Foto: Jan Albers Jensen
gallery icon

Se billedserie

Sværvægterbraget i Menstrup Arena - MiniMax møder BetteLars - og det er en forrygende kamp med afstand og afspritning. Foto: Jan Albers Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Revy: Slagteren fra Menstrup i boksebrag - med afstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Revy: Slagteren fra Menstrup i boksebrag - med afstand
Ugeavisen Næstved - 16. september 2020 kl. 08:41
Af Jan Jensen

Han er lumsk, søger selskab og deler gerne ud af sin smittende latter.

Mister Podana minder om en slesk tryllekunstner. Men der er noget, der ikke helt passer. Han savner en god buffet, fordi han så inderligt gerne vil give noget videre til publikum. Dragten er da også lettere inficeret, og efterhånden som Podana fortæller, hvor stor en influencer han gerne vil være, høres stadig flere små latterudbrud i salen.

Det er jo corona, han taler om. Den nye mand i Menstrup Revyen, Thomas Mørk, er stilsikker, og blot et af flere eksempler på, at man naturligvis sagtens kan lave sjov med noget, der er så alvorligt, at det nær havde taget livet af årets revy.

Bettelars og Minimax

Afstand må der til, og det kræver helt nye regler, da der blændes op for et boksebrag i Menstrup Arena.

Der er planlagt en dyst i flueletvægt, men det ligger tungt med at skaffe den rette modstander til Bettelars, der også går under navnet Slagteren Fra Menstrup i skikkelse af Jesper Søgaard. Han møder Minimax, som bag scenen er kendt som legebarnet Jens Hauvgaard Jepsen.

Ann Hjort er den grundige dommer, der med spritforstøver sørger for, at boksehandsker og de to bokseres skridt er helt rene. En målestok holder de to kombattanter på behørig afstand, mens der deles uppercuts og kontraslag ud til både højre og venstre.

Krisen løfter revyen

Det er en fantastisk intens kamp. Dellerne danser på scenen, og smil lyser op overalt i mørket. Et højdepunkt, hvor coronaen igen er med til at løfte - måske fordi mange trænger til at se lidt lettere og lysere på tilværelsen.

Og det gør de i Menstrup Revyen. Der er et par steder, hvor det kniber med at huske dele af teksterne, men det er kun med til at skabe endnu mere nærvær.

Det kan være farligt at sammenligne revyer, men årets Menstrup Revy er en, der vil blive husket som en af de bedste i nyere tid. Hver gang man spotter et fyldnummer, blomstrer det op.

Sexet statsminister

Snapsene kommer på stribe. Vi er med til briternes forsøg på at genrejse imaget efter brexit. The Windsor Galla Riding Horsemen klarer den opgave, og Thomas Mørk er den heldige, der har fået den vilde.

Turen går også til Disneyland med Mette Ladekarl som Askepot, og revybandet viser sit værd med musik, som får tankerne hen på Elton John.

Mette Ladekarl synger fremragende, og hun er frisk i rollen som statsministeren. Nummeret MetteMor fortæller historien om Trump og nedlukningen af Danmark. MetteMor vrider sig på ministerbordet og runder af med at åbne skjorten i tilfredshed med sig selv.

To kendte idioter
Der er også gamle kendinge. Boris & Vladimir er tilbage med velgørenhedsbanko, og de stikker selvfølgelig af med præmierne, da alt for mange i salen pludselig råber banko.

Ann Hjort viser sine bedste sider som protestsanger, og hun er også den perfekte kvinde til at sende Thomas Mørk i gulvet i frustration over, at han ikke kan få lov at fortælle klassikeren Tømmerflåden. Igen fordi der skal holdes afstand.

Det gør man i Menstrup Revyen...

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk