11. december 2018
Sebastian Mylsted-Schenstrøm har brugt mange timer i området her ved Kanohuset. Han nyder altid at vende tilbage.
gallery icon

Se billedserie

Sebastian Mylsted-Schenstrøm har brugt mange timer i området her ved Kanohuset. Han nyder altid at vende tilbage.
Foto: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LÆSETID: Lokalpatriot på jagt efter små og store fisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LÆSETID: Lokalpatriot på jagt efter små og store fisk
Ugeavisen Næstved - 18. september 2018 kl. 15:00
Af Jan Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Normalt står han med støvlerne i vandkanten, mens en flue får en lufttur frem og tilbage for til sidst at lande lige der, hvor chancerne er gode for at måske en aborre eller måske en havørred får lyst til at bide på.

I dag nydes synet fra bænken ved Kanohuset. Sebastian Mylsted-Schenstrøm ved godt, det hedder Slusehuset, men han har lettere ved at forbinde huset med kanoer og i særdeleshed de mange timer han har nydt stemningen her - i håbet om det pludselige hug og lyden fra fiskehjulets bremse.

Folketingsvalg om hjørnet

Han har skyndt sig fra stationen. Sebastian Mylsted-Schenstrøm pendler. Han er i gang med sin kandidat til sin cand.soc i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS.

Lige for tiden skriver han det afsluttende speciale, og han krydser fingre for, at der ikke bliver skrevet folketingsvalg i utide. Den 26-årige byrådspolitiker er nemlig Venstres kandidat til en fremtid på Borgen.

Sebastian Mylsted-Schenstrøm trådte sine barnesko i Fensmark, men siden han var 18 år, har han boet i Næstved.

Han kom på Næstved Gymnasium & HF, og rejste siden til New York på udveksling. Allerede på det tidspunkt var han engageret i Venstres Ungdom.

Sebastians diskussioner

Lærere, der kender Sebastian fra folkeskolen, sidder med et smil på læben, når de læser denne historie.

Knægten var altid frisk på en diskussion. Han nåede at blive formand for VU i to år, indtil han blev opfordret til at stille op til byrådet i 2013. Det gik næsten som det skulle.

Han var fem stemmer fra at komme ind. Men suppleanten Sebastian Mylsted-Schenstrøm blev i november 2015 indsat som stedfortræder for Troels Larsen og fik en plads i byrådssalen.

2017 blev et skelsættende år, idet han i juni blev udpeget som Venstres folketingskandidat, og ved kommunalvalget senere på året, blev han valgt ind i byrådet.

Seriøse Sebastian

Sebastian Mylsted-Schenstrøm havde ventet, at det ville gå den vej.

Han har arbejdet sig op fra bunden. I 2009 hjalp han med at hænge valgplakater op for Karsten Nonbo. Siden kæmpede han selv for at blive set og hørt ved kommunalvalget i 2013.

- Jeg er ingen kendis. Jeg synes, det er ærgerligt, når nogen bliver valgt alene på den baggrund. Politik bør handle om, hvad man står for, og i hvilken retning man vil trække samfundet.

Sebastian Mylsted-Schenstrøm udstråler seriøsitet. Tøjet er velvalgt og formuleringerne falder let. Han kalder landspolitik konfliktorienteret og synes det saglige fokus lider under for bestræbelser på at blive set og hørt.

Suppleantens skole-dåb

Det er anderledes i byrådet, hvor det unge byrådsmedlem markerer sig for at være med - ikke for at rykke kommaer, men for at se kommunens udfordringer i et større perspektiv.

Eksempelvis skoleområdet, hvor suppleanten Sebastian Mylsted-Schenstrøm fik sin ilddåb, da der ved hans første byrådsmøde i 2015 skulle stemmes om ændringerne af skolernes organisation.

Han kalder det: Baptism by fire. - Jeg stemte imod, og jeg er ret glad for den beslutning. Jeg er kun blevet mere overbevist om, at det var det rigtige.

Basale ting først

Skolerne er vigtige - nærmest afgørende, når det handler om at lokke flere mennesker til kommunen. Der kommer stadig flere børn, og det kalder på de basale ting, der afgøre bosætningen.

Derfor må investeringer i kunst vige for det, der er med til at skabe en bedre fremtid for Næstved. Maslows behovs- pyramide kategoriserer menneskets behov, og det overføres let til lokalpolitik.

Vandkultur kan vente

Børn og unge er fundamentet. Dem bør Næstved Kommune investere i. Pasningen skal være i orden og der skal være nok hænder.

Tilbuddet om en fornuftig alderdom hører også med til det basale.

Derefter kan der ses på infrastruktur - motorvejen til Rønnede er vigtig - sportsfaciliteter og det meget omdiskuterede vandkulturhus. Det er "nice to have" ikke et must. Det er langt fra det basale, ligesom Sebastian Mylsted-Schenstrøms tanker om, at der en dag kunne komme mere fart på Susåen.

Flere ørreder i Susåen

Hans morfar var lystfisker, og lærte ham alt om fiskeri. Kanohuset og området ved betonvæggen har været de foretrukne steder, hvor det er lykkedes at fange alt fra aborre, rimte, gedde, helt og endda karper.

I dag er det fluefiskeriet der dominerer, men det handler stadig om at opleve det kick det giver, når der er bid.

- Vandet er for stille i Susåen. Jeg kunne godt tænke mig, at få lukket mere op og få mere fart på vandet. Vi mangler havørreden og det vil kun kræve at man fjerner nogle spærringer og etablerer stryg på vejen. Lystfiskeri er en stor og lidt overset fritidsaktivitet. Nærmiljøet er også vigtigt for byen, siger Sebastian Mylsted-Schenstrøm.

#1183956

Næstved på højere niveau

Politikeren er vild med store fisk og et succesfuldt folketingsvalg vil betyde farvel til byrådet, fordi han mener, han kan gøre en større forskel i folketinget. Men indtil dagen oprinder, er han fuldt ud koncentreret om at gøre Næstved til et endnu bedre sted at bo.

Om 10 år vil han ønske, at byen er løftet op i den øverste tredjedel, når det gælder service og kvalitet overfor børn og unge.

Sebastian Mylsted-Schenstrøm er lidt bekymret for, at Næstved er inde i en negativ demografisk udviling.

Nattog og hurtigere tog

- Jeg håber, der vil komme den motorvej, og at der vil være to hvor det er muligt at udnytte hastigheder på 160-200 km/t nu hvor hele strækningen til København er blevet hastighedsopgraderet. Det skal gå hurtigere at komme til hovedstaden, siger Sebastian Mylsted-Schenstrøm, der efterlyser nattog, der kører sydpå. Der er mange unge, der ville have gavn af det, når de skal hjem fra kultur- og nattelivsoplevelser.

Billige togløsninger kan let blive de dyreste. Sådan gælder det på mange områder, og Sebastian Mylsted-Schenstrøm konstaterer, at der mangler repræsentanter fra området på Christiansborg.

Han vil meget gerne være en af dem, der sammen med Magnus Heunicke kan være med til at styre udviklingen i retning mod Næstved.

#1183957

Sebastian Mylsted-Schenstrøm

Han er 26 år, bor i Næstved og indtrådte i byrådet i december 2015. Han er studerende og ældste barn ud af en søskendeflok bestående af én søster og to halvsøstre.

Din største udfordring i byrådsarbejdet:

- At lære hele organisationen at kende. Dvs. huske hvem i organisationen, som er ansvarlig for hvad. Jeg er ikke så god til at huske navne.

Dine vigtigste mål?
- At få foretaget en evaluering af skolestrukturen - med inddragelse af forældrene direkte. At få indført et princip om at der ikke oprettes klasser med mere end 24 elever og at normeringerne på dagpasningsområdet forbedres betydeligt. At få stoppet kommunale sponsorater - direkte såvel som inddirekte - af professionelle sportsklubber. Midlerne bør anvendes på "amatørerne" i stedet. Inden næste valg: At løfte skoleområdet op i den bedste halvdel i DK og at forbedre vores erhvervsvenlighed yderligere i DIs opgørelse, bla. gennem en fuldstændig fjernelse af dækningsafgiften.

Hvad er vigtigt for Næstved?

- Børne- og skoleområdet. Vi ved at folk i høj grad bosætter sig efter hvor deres børn kan få en god opvækst og især skolegang. Vi ved ligeledes, at virksomheder også i høj grad skeler til kvaliteten af kernevelfærden når de skal vælge hvor de placerer sig, fordi kvaliteten af denne har indflydelse på hvor let de har ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Derfor tror jeg, at gode dagsinstitutioner og skoler er afgørende ift. at tiltrække ressourcestærke tilflyttere.

Sociale medier - er du med?
- Har Facebook - både privat og en politikerside. Desuden har jeg en privat Instagram, som ikke bliver brugt politisk.

Vil du bruge sociale medier i dit politiske arbejde.

Ja, det vil jeg i høj grad. Socialemedier er den mest effektive måde at få direkte kontakt med borgerne.

Hvilke 3 app's bruger du oftest?:

- Facebook, Safari (browseren på iPhone) og mail.

Hvor finder du lokale nyheder?
Sjællandske, Næstved Netavis og TV2 Øst.

Hvad er det første du ville ændre, hvis du var borgmester?

- Jeg ville opprioritere daginstitutions- og skoleområdet økonomisk, således at normeringerne på dagsinstitutionsområdet og klassekvotienter bliver bedre. Jeg mener eksempelvis ikke, at der bør være mere end maks 24 elever i en klasse. Dernæst ville jeg sørge for at vi får en evaluering af skolestrukturen, som involverer alle forældre med børn i folkeskolen i Næstved Kommune direkte.

Hvordan slapper du bedst af?
- Jeg tager ud at fiske.

Laver du selv mad?
- Jeg er ret ferm i et køkken, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har ikke nogen specifik livret, men jeg er ret glad for det italienske, thailandske og indiske køkken. På den anden side er en god ribeye altså heller ikke at foragte.

Hvad ser du på tv?
- Mestendels nyheder og div. magasiner, men jeg ser ikke ret meget TV.

Film/serier jeg kan lide:
- House of Cards. Spændende serie, hvor man aldrig rigtig ved hvad der vil ske fremadrettet. Det eneste man ved er, at the Underwoods ikke skyer nogle midler. Vikings er også en ret god serie. Ift. film er jeg ret glad for Star Wars og Lord of the Rings.

Hvilken musik hører du?
U2, Green Day, MUSE, Volbeat, R.E.M., Queen, Boston og The Killers.

Hvornår er du off-line?
- Når jeg er ude at fiske. Det kan være alt fra et par timer til en uge.

Dit favorit transportmiddel:
- Det hurtigeste.

Din bedste/næste ferie?
- Bedste ferie må være første gang jeg var på laksetur i Norge. Ferien var utroligt spændende og hård, og efter en uges intensivt fiskeri troede jeg det ville blive en nultur, men på sidste aften i sidste kast fik jeg kontakt til en helt friskopstegen blank- laks på fluestangen, hvilket resulterede i min første laks. Den vejede 7 kilo. Min næste ferie går til Skotland i marts, hvor jeg skal over at tage hul på laksesæsonen.

Dit største forbillede?
Uha, svært at sige. Dyrker ikke rigtig idoler, men Steve Jobs eller min morfar (som også var lystfisker).

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk