2. juli 2020
Det unge par Maj Bülow og Morten Sonne har overtaget Kaffeboden som drives videre i samme ånd. Hvis det ikke bliver tilfældet, skal underdirektør Rasmus, alias parrets hund, nok komme efter dem. Fotos: Dorte Rye Silbo
gallery icon

Se billedserie

Det unge par Maj Bülow og Morten Sonne har overtaget Kaffeboden som drives videre i samme ånd. Hvis det ikke bliver tilfældet, skal underdirektør Rasmus, alias parrets hund, nok komme efter dem. Fotos: Dorte Rye Silbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her får du byens største ostemadder...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her får du byens største ostemadder...
Ugeavisen Næstved - 01. juli 2020 kl. 13:39
Af Dorte Rye Silbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver brygget mellem 30-40 liter kaffe om dagen. Flere håndværkere nyder at begynde den tidlige morgen med kaffe og en ostemad i Kaffeboden på Vestre Kaj i Næstved.

- Her kommer der mange stamkunder. Det er super hyggeligt, fortæller 24-årige Maj Bülow og kæresten Morten Sonne, 26 år, der har overtaget Kaffeboden.

Jens Hansen, der er deltidschauffør, er blandt Kaffebodens mange trofaste kunder, der nyder at starte med en kaffe ved havnen og få vendt verdenssituationen med andre der lægger vejen forbi.

Flytter fra naboen

- Jeg har længe ønsket mig, at blive selvstændig, og synes det her var alletiders mulighed, fortæller Morten Sonne, der før har arbejdet med IT.

Kæresten derimod kommer fra branchen, og det er endda tæt på. I ni år har Maj nemlig arbejdet hos naboen i Havnegrillen.

De har de varme retter og Kaffeboden de kolde retter, så de supplerer hinanden godt. I Kaffeboden tæller menuen også smørrebrød, sandwich og wienerbasser til kaffen.

Smørrebrød med volumen

- Vi har lavet en opgradering af vores sandwich. Og vi vil gerne kendes på den gode volume i smørrebrød til gode priser, forklarer Morten Sonne.

Kaffeboden er i forvejen kendt for deres gigantiske ostemadder, der minder om de gode gamle landgangsbrød, hvor der kommes flere slags pålæg og ost på et langt stykke brød.

Maj Bülow viser en af de lange ostemadder. Privatfoto

På den anden side af disken deles ekstra store franskbrød i to lige stykker, og så er det bare at vælge fyldet.

Dagen begynder tidligt

Det unge par møder ind kl. 04 mandag til fredag.

Kaffeboden åbnes kl. 5.30, og de første kunder er der allerede 15 minutter efter. Mandag til torsdag lukker de kl. 15.30 og fredag kl. 14.30.

- Det hænder, at nogen dukker op før åbning, så er der selvfølgelig kaffe på kanden, smiler Morten Sonne.

I weekenden holdes der lukket, men det er til gengæld muligt at bestille lækkert smørrebrød.

Hvem startede kaffeboden?

Kaffeboden så dagens lys i 1978 i Toldbodgade. Det er ikke lykkedes at spore, hvem der åbnede den. Men det er sikkert, at den senere flyttede til den nuværende adresse på Vestre Kaj. Finn Rasmussen blev senere forbundet med Kaffeboden, som han drev i 15 år.

Her blev stedet kørt i stilling i det format kunderne stadig nyder godt af i dag.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk