12. juli 2020
Frivillige kræfter i Næstved Turistforening: Arne Christensen (tv), Anne Kiertzner og Grethe Christophersen er med i event-arbejdsgruppen samt Laura Sø fra foreningens bestyrelse. Fotos: Dorte Rye Silbo
gallery icon

Se billedserie

Frivillige kræfter i Næstved Turistforening: Arne Christensen (tv), Anne Kiertzner og Grethe Christophersen er med i event-arbejdsgruppen samt Laura Sø fra foreningens bestyrelse. Fotos: Dorte Rye Silbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hent inspiration om ferien i Danmark i Ventesalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hent inspiration om ferien i Danmark i Ventesalen
Ugeavisen Næstved - 25. juni 2020 kl. 14:30
Af Dorte Rye Silbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Næstved Turistforenings kontor i Ventesalen er corona-perioden blevet brugt fornuftigt med en forvandling af lokalet. Det giver bedre plads til brochurer og kunstudstillinger.

Turisme Flere føler, at de må "nøjes" med ferie i lille Danmark på grund af coronoa-pandemi, men det behøver bestemt ikke at være "Nøjes med". For der findes mange pragtfulde egne og seværdigheder rundt i vores skønne land eller blot i den nærmeste by.

Brochurer i flere afskygninger kan rekvireres i Næstved Turistforenings kontor i Ventesalen på Banegårdspladsen i Næstved og på turistkontoret i Karrebæksminde.

Væg fyldt med inspiration

- I Ventesalen har vi foretaget en omrokering, og har etableret en stor væg fra A til Å med spændende materialer. Her kan der hentes inspiration til ferien i Danmark, fortæller Finn Mogensen, der er blandt de frivillige i turistforeningen.

- Det er modsat på nettet, hvor man søger efter et bestemt område, som man er interesseret i. Her er der flere muligheder samlet på en væg, smiler Finn Mogensen, der er tiltrådt i turistforeningens bestyrelse.

Årsagen til at turistforeningen nu kan folde sig ud i hele Ventesalen er, at Ålestokgården har nedlagt deres udstilling.

Kunstnere kan tilmelde sig

Det har samtidig givet plads til, at turistforeningen kan have skiftende kunstnere til at udstille deres værker. Måske med en udskiftning hver måned eller over en længere periode.

En arbejdsgruppe bestående af frivillige kræfter: Arne Christensen, Anne Kiertzner og Grethe Christophersen sørger for udstilling og eventdelen.

Ønsker man at være blandt udstillerne, er det blot at rette henvendelse i Ventesalen, og blive skrevet på en liste.

Arbejdende værksted

Planen er at arbejdsgruppen i perioder vil tilrettelægge små event med arbejdende værksteder. - Det kan være keramik, maling og pileflet, fortæller gruppen.

Snart kan turisterne på både kontoret i Næstved og Karrebæksminde opleve en stor skæm, der viser forskellige turistattraktioner, så der bliver endnu bedre mulighed for at hente inspiration til ferien i Danmark.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk