15. juli 2020
Lige her i byen Lanxi i Zhejiangprovinsen har de to søskende levet de første mange måneder sammen. Først efter 22 år er de blevet genforenet takket være DNA-teknologien.
gallery icon

Se billedserie

Lige her i byen Lanxi i Zhejiangprovinsen har de to søskende levet de første mange måneder sammen. Først efter 22 år er de blevet genforenet takket være DNA-teknologien.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et skrab i kinden gav Ida en søster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et skrab i kinden gav Ida en søster
Ugeavisen Næstved - 09. januar 2020 kl. 10:20
Af Per Witt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

22-årige Ida fra Næstved er adopteret fra det sydøstlige Kina og det virkede som en umulig opgave at opspore biologisk familie i et land med 1,4 milliarder mennesker i det østasiatiske land. Nu har hun fundet sin biologiske søster - i Holland.

Det sidste halve år har været noget af en omvæltning for Ida Wei Mayland Mogensen fra Næstved. Livet i kernefamilien på Lynæsvej med forældre og en yngre søster tog sidste sommer en drejning, og det skyldes ene og alene en lille smule sekret på en vatpind.

For Ida ligner ikke sine forældre af udseende, og det er der en god grund til. Hun er nemlig adopteret for godt 20 år siden fra et børnehjem i Zhejiangprovinsen i det sydøstlige Kina.

Også hendes søster Mille på 17 år kommer fra Kina men fra en helt anden del af det store land.

Tilbage til Kina
Ida var 18 måneder gammel, da hun kom til Danmark og husker naturligvis intet fra dengang. I 2007 var hun som 10-årig med sine forældre tilbage i Kina for at se børnehjemmet og den landsby, hvor hun som spæd var blevet efterladt foran en bygning. De søgte også oplysninger om Idas første tid på børnehjemmet, men de var sparsomme og gav heller ikke nyt om de biologiske forældre.

Intet spor
Men som så mange andre adopterede har Ida haft et behov for at finde ud af mere om sin oprindelse, og i programmet Sporløs på DR1 har hun kunnet se, hvordan det er lykkedes nogle at finde frem til den nærmeste familie. Men I Idas tilfælde var hun jo efterladt på gaden, så det ville være et mirakel at finde frem til, hvem der havde efterladt den lille pige. For kinesiske piger er ikke i høj kurs og under Kinas et-barn politik, der først blev ophævet i 2015, var der stor risiko for, at en nyfødt pige aldrig lærte sine biologiske forældre at kende, men i heldigste tilfælde blev anbragt på børnehjem og bortadopteret.

Hjælp fra teknologien
Sådan gik det heldigvis lille Ida, der fik nye, danske forældre og har haft en kærlig og tryg opvækst i Næstved.

Det bringer os frem til nutiden og den teknologi, der gør at man ikke nødvendigvis behøver en tv-journalist, en tolk og en flok undersøgere for at grave i fortiden. Teknologien hedder DNA, og med ganske få midler kan man være heldig at komme sin etniske oprindelse et skridt nærmere, selvom oprindelsen er ukendt.

- I mit tilfælde var dørene i Kina et lukket land. Via MyHeritage.dk så jeg en mulighed for at give mig selv til kende. Så jeg bestilte et såkaldt kit og sendte en prøve fra indersiden af kinden til firmaets laboratorium, og kort efter blev jeg og min DNA-profil registreret i databasen, fortæller Ida.

Beskeden kom
Kort efter kom den skelsættende automatbesked "check your profile" fra MyHeritage. Her kunne Ida læse, at der var et DNA-sammenfald med en ung kvinde i Holland. Og der var nærmest 100 procent sandsynlighed for, at det var Idas kødelige søster, der også var registreret i databasen, som hun sad og læste fakta om på computeren.

- Jeg har hele livet tænkt at jeg ville finde min familie. Nu stod det sort på hvidt at jeg havde en søster og endda med samme biologiske far og mor som jeg. I det øjeblik kunne jeg næsten ikke være i mig selv. Det er svært at sætte ord på følelsen at have en ægte søskende, der endda ikke bor på den anden side af kloden, siger Ida Wei Mayland Mogensen, der samtidig blev noget forbavset over, at de to piger er lige gamle, 22 år.

Læs hele den rørende historie om Ida og hendes søster i Ugeavisen Næstved i denne uge.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk