

Ikke nok med, at 2019 er et særligt år grundet Næstved Storcenters 30 års fødselsdag, så er det også året, hvor der sker fysiske ændringer i Bilkas varehus i Næstved.
- I uge 43 startede en længe ønsket ombygning af varehuset, fortæller Bilka Næstveds varehuschef Peter Høgh.
Og det er ikke småting der sker de kommende måneder. Målet med det hele er, at samle hele Bilka i ét samlet varehus.
- Vi glæder os meget til det færdige resultat, der byder på et opdateret varehus hvor Hus & Have bliver integreret i varehuset. Vores kunder kan se frem til kun at skulle betale et sted, og det ved vi, at mange vil se frem til, fortæller Peter Høgh.
Størstedelen af det nuværende torveareal inddrages i butiksarealet, men man vil stadig kunne nyde kaffen hos Starbucks, og en burger hos Carl´s Jr.
Kasselinjen, med helt nyt inventar, rykkes frem på torvet, og der udvides med ekstra fire selvscanningskasser. Der bliver på den måde plads til torvearealer i selve varehuset. For at give plads til den nye kasselinje bliver flaskeindleveringen rykket til centergangen mellem Hus & have og H&M. Også udlevering af træbriketter m.m. få ny placering. Varehuschefen håber, at den nye flaskeindlevering vil stå klar inden jul. Den nye kasselinje vil blive etableret i starten af det nye år sammen med ombygningen.
pewi
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her