
Charlotte Agergaard er en af de ildsjæle, der har bygget fitnessafdelingen i Borup Idrætsforening op fra bunden til i dag, hvor Borup Fitness rummer 1500 medlemmer, og hun var blandt andet også initiativtager og drivkraft bag etableringen af de nye, udendørs fitnessfaciliteter ved Boruphallen.
- Og så er hun også bare en virkelig god leder af vores fitnessafdeling, der tæller over 50 instruktører, fortæller Anette Simoni, der er formand for Borup Idrætsforening, om baggrunden for, at Charlotte Agergaard på repræsentantskabsmødet blev hædret med Lions Club Køge Bugts lederpokal.
Ved samme lejlighed modtog Lotte Janieche årets ungdomslederpokal fra Skovbo Y's Mens Club.
- Hun er en utrættelig gymnast og leder i gymnastikforeningen, fortæller Anette Simoni om instruktøren, der har været aktiv i foreningen i omkring 25 år.
Anette Simoni blev i øvrigt genvalgt som formand ved repræsentantskabsmødet for repræsentanter for de 11 foreninger, der er organiseret i Borup Idrætsforening.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her