19. april 2021
En enkelt af deltagerne havde overskud til at gå over målstregen på hænderne .... Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

En enkelt af deltagerne havde overskud til at gå over målstregen på hænderne .... Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stevns Jernmand med søsyge og et cykelstyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stevns Jernmand med søsyge og et cykelstyrt
Ugeavisen Køge - 01. juli 2019 kl. 12:15
Af Per Møller

Den sjette udgave af Stevns Jernmand blev afviklet søndag den 30. juni og bød på høj sommervarme med 29 grader midt på dagen.

arrow Læs også: Kombination af vindmøller og corona aflyser Stevns Jernmand

I alt 500 triathleter havde tilmeldt sig stævnet, hvoraf 50 aldrig kom til start - nogle grundet skader og og nogle muligvis af frygt for dehydrering i den stegende hede.

"Svømningen gav deltagerne nogle udfordringer med bølger, som bevirkede at ti deltagere måtte hjælpes op i følgebåden, da triathleterne blev ramt af søsyge", fortæller stævneleder Torben Karlshøj fra Køge Tri Team.

Desværre oplevede arrangørerne fra Køge Tri Team igen i år en cykelulykke, da en deltager fra Albertslund styrtede i Lyderslev og måtte bringes til sygehuset med et brækket kraveben. De mange øvrige deltagere kom fint igennem cykelruten, hvor der skulle drikkes meget for at holde kroppen klar til løbeturen.

"Heldigvis var der en let vind som afkølede triathleterne lidt på Trampestien inden de løb ned i Boesdals Kalkbrud, hvor varmen stod meget stille. På løberuten var der mange sprinklere, som kølede deltagerne ned, således at der var et begrænset mandefald på strækningen", siger Torben Karlshøj.

Der er aldrig drukket så meget vand og relativt så lidt energidrik på stævnedagen. Vand slukker tørsten bedst og ved ankomsten til målet på Rødvig Havn hældte mange trætte triathleter kander med vand over hovedet.

Ingen af deltagerne var heldigvis så dehydrerede at de skulle bringes i drop på sygehuset.

Man kan således konkludere at deltagerne drak godt under udfoldelserne, og at arrangørerne havde sørget med rigeligt vand til triathlerne.

"Således vil årets Stevns Jernmand huskes som et meget varmt stævne med en særdeles god stemning og en fin afvikling, hvor man oplevede en stævne rekord på mændenes lange distance svarende til en halv Ironman da Esben Hovgaard kom i mål i tiden 4.07 time",fortæller Torben Karlshøj.

Næste udgave af Stevns Jernmand vil afvikles søndag den 28 juni 2020.

arrow Ingen Stevns Jernmand i år
16. april 2020 kl. 10:24 Opdateret: kl. 10:25
arrow Billeder: Jernmand med brandgod stemning
01. juli 2019 kl. 14:23 Opdateret: kl. 14:23
arrow Video og billeder: Brandvarm jernmand er i fuld gang
30. juni 2019 kl. 12:24 Opdateret: kl. 12:25
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk