8. juli 2020
Stamkunden Søren Bengtsen (th) hjælper fremover Jan Christensen med driften af Jans Kaffebar i Brogade. Foto: Henrik Førby Jensen
Stamkunden Søren Bengtsen (th) hjælper fremover Jan Christensen med driften af Jans Kaffebar i Brogade. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stamkunde hjælper kaffebar gennem krisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stamkunde hjælper kaffebar gennem krisen
Opdateret 29. juni 2020 kl. 14:29
Ugeavisen Køge - 29. juni 2020 kl. 10:23
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jan Christensen havde faktisk smidt håndklædet i ringen. Skrevet ud på Facebook, at nu var det slut med Jans Kaffebar i Brogade. Men den beslutning ville stamkunden Søren Bengtsen ikke finde sig i.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke skal have en lokal kaffebar med kaffe af høj kvalitet i Køge. Det tænkte jeg, da jeg så Jans opslag, fortæller Søren Bengtsen over en kop kaffe i den intime kaffebar.

Stamkunden driver sit eget epoxy-firma og har regnskabskompetencer, som Jan Christensen fremover får glæde af.

- Essensen er at få én, som kan supplere mig. som kan det dér med regnskaber. Jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke er forretningsmand. Det er Søren. Han kan se ind i regnskaberne og se, hvor vi lige kan stramme op og rykke rundt på nogle ting. Det er også rigtig rart at have én at sparre med - det er en kæmpe hjælp, og jeg er dybt taknemmelig, siger Jan Christensen.

Søren Bengtsen bliver frivillig og ulønnet kompagnon og ser det som en positiv udfordring at være med til at sikre butikkens overlevelse. Blandt andet vil der kunne spares en del på udgifter til revisor.

- Hvis man lige er med til at gøre en lille forskel en gang imellem, så kommer vi godt igennem den her coronakrise. Det bliver ikke en dans på roser at få det her til at lykkes. Der vil være bump på vejen, men vi klarer dem. Jeg er stædig, og jeg følger min mavefornemmelse, og indtil videre er mine forretninger lykkedes, siger han.

Siden udmeldingen på Facebook har Jan Christensen oplevet en overstrømmende interesse og opbakning, fra kunder, venner, familie og samarbejdspartnere. Han håber naturligvis, at mange vil omsætte de mange opmuntrende ord til et besøg og en kop kaffe, så den hyggelige kaffebar kan fortsætte fremover.

- Jeg vidste godt, at vi passer på hinanden i Køge, men jeg har været overrasket over den volumen af positive tilkendegivelser. Det har faktisk været helt overvældende, og efter at jeg skrev ud, at vi nu prøver igen, er rigtig mange kommet ind og har sagt; "Nu skal vi have en kop kaffe - vi skal støtte de lokale", fortæller kaffeentusiasten.

- Det er dét, jeg siger: Hvis vi vil have noget lokalt, skal vi støtte lokalt. Det er Jans Kaffebar, der trækker mig ind til Køge. du kan ikke sammenligne med andre steder - her er kaffen nøje udvalgt, påpeger stamkunden og den nye kompagnon.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk