24. oktober 2020
Kate Maarup siger farvel til sin butik i Nørregade med gode minder - nu venter en tilværelse med vinimport fra Italien.
Kate Maarup siger farvel til sin butik i Nørregade med gode minder - nu venter en tilværelse med vinimport fra Italien.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skohandler stopper efter 43 år: Nu skal vi have det sjovt!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skohandler stopper efter 43 år: Nu skal vi have det sjovt!
Ugeavisen Køge - 18. september 2020 kl. 14:44
Af Henrik Førby Jensen

Farvel Selvom det er et livsværk, hun siger farvel til i disse dage, er der ingen triste miner hos skohandler Kate Maarup. Siden åbningen af butikken i Nørregade i 1977 har Bistro Modesko specialiseret sig i egenimporterede sko og støvler fra Frankrig, Holland, Italien, England, Spanien og USA samt internationalt kendte, danske mærker.

Kate Maarup kan med tilfredshed se tilbage på mange gode oplevelser i forbindelse med driften af butikken.

- Det har været fedt. Forestil dig, at din hobby også er dit arbejde. Jeg tog til mine første messe i Milano i efteråret 1977 - og det har vi gjort to gange hvert år lige siden. I Milano og i Düsseldorf. Det er ddér, jeg har lært noget og suget inspiration til mig. Det er på messerne, du kan se ting, som ikke ligner alt muligt andet, fortæller hun.

Undervejs har hun også haft tid og overskud til at åbne afdelinger af Bistro Modesko i Næstved og i Nykøbing Falster. Begge afdelinger er senere blevet købt og drevet videre af ejere uddannet under Kate Maarups ledelse

Kender vinbønderHun er selv godt i gang med planerne for, hvad der skal ske de kommende år. For Kate Maarup er ikke typen, der hengiver sig til golf og stille dage uden aktivitet. hun har stadig lysten til at drive forretning. om ikke andet så bare for hyggens skyld sammen med sin mand Henning, der gik på pension i sommer fra jobbet som underviser på Køge Handelsgymnasium. Hendes planen er en niche i vinbranchen.

- Det gælder om at finde på noget, inden man stopper. Siden 1994 har vi ejet en lejlighed i Cannes. Vi beholder vores villa i Køge, men vi vil bruge meget mere tid i Cannes og til foråret åbner vi vores egen lille import af rosevin fra Provence distriktet. Vi beholder vores webshop og vil sælge vinene under navnet Bistro Provence. Vi kender mange af de små vingårde dernede. Det bliver ikke noget kedeligt liv - nu skal vi til at have det sjovt!, erklærer Kate Maarup og tilføjer:

- Det er jo ikke sådan, at vi skal leve af vinimport. Vi gør det som en hobby. hendes mand tilføjer tørt og med et glimt i øjet:

- Jeg havde jo egentlig troet, at vi skulle rejse og hygge os. Jeg har sagt til Kate, at den vin, hun ikke kan sælge, den drikker jeg gerne.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk