28. maj 2020
Man kan sagtens hygge sig i baren hos Ibsens Pub & vinbar - på passende afstand. Foto: Henrik Førby jensen
gallery icon

Se billedserie

Man kan sagtens hygge sig i baren hos Ibsens Pub & vinbar - på passende afstand. Foto: Henrik Førby jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restauratører spændte på mandagens genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restauratører spændte på mandagens genåbning
Ugeavisen Køge - 14. maj 2020 kl. 15:49
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Menukortene er fjernet fra bordene, men findes stadig online, ved indgangen kan gæster forsyne sig med håndsprit og afdækningsstrimler på gulvet markerer en passende afstand til andre ventende gæster ved baren.

Ibsens Pub & Vinbar har gjort sine forberedelser til denne uges genåbning og indehaver Henrik Ibsen ser frem til et muntert gensyn med tørstige gæster med forsigtig optimisme.

Ugeavisen Køge har sat ham og hans kolleger Thomas Madsen fra Hugos Kælder og kollega Peter Sander Jørgensen, O'Flannigan stævne i den hyggelige pup.

Vi vil gerne høre lidt om deres forberedelser og tanker om genåbningen og en sommer, der uundgåeligt vil blive præget af de begrænsninger, som coronkrisen har påført dem, deres kunder og personale.

Henrik Ibsens glæder sig, men er samtidig spændt på, om den lange række af koncerter på havnens scenen kan gennemføres. Telefonen kimer jævnligt med nysgerrige musikere, der gerne vil vide, om de kommer til at spille på Køge havn eller ej. Indtil videre er Henrik Ibsen nødt til at svare henholdende.

- Vi glæder os til at høre mere om, under hvilke forhold vi kan afvikle vores musikarrangementer og med kommunens velsignelse kan vi udvide vores servering med en udendørs bar. Det er både vigtigt for byen og alle de danske turister, der lige om lidt vælter ud i det danske sommerlandskab. Det bliver en kamp mellem byerne og vi skal have en bid af den kage. Vi skal passe på, at vi ikke bliver for politisk korrekte, mener værtshusejeren.

Indenfor vil Ibsens Pub & Vinbar kunne rummer ialt cirka 50 gæster med de påbudte restriktioner og Henrik Ibsens oplevelse er, at personalet tripper for at komme tilbage på arbejde. Men situationen er sårbar, erkender han. Får smitten fat i personalet, kan det i værste fald betyde en genlukning.

- Det er jo en frihed under ansvar. Jeg håber, at vores gæster og at vi allesammen har lært noget om at vise hensyn, holde afstand og spritte grundigt af i løbet af de senete par måneder. Vi er meget opmærksomme og vil hele tiden spritte bordene af, forsikrer han.

Også Thomas Madsens personale står klar til at servicere kunderne på nye betingelser og skærpet opmærksomhed på at holde afstand. En stor udfordring i den intime ølhule. Thomas Madsen sporer dog ingen nervøsitet hos sit personale - tværtimod.

- Slet ikke - "du ringer bare", siger de.

Den udsolgte koncert med U2 bandet Die Herren i Hugo's Gård er allerede flyttet til fredag den 11. september og koncerterne med bandet Tobacco 16. maj er aflyst. Afviklingen af de følgende koncerter i gården og Køge Øldag er noget af det, der optager Thomas Madsen i disse uger. Udover den almindelige drift af værtshuset naturligvis.

- Vi tager det stille og roligt og har ikke taget nogle endelige beslutninger. Vi overvejer enten at flytte Køge Øldag til en anden dato eller at gennemføre den med "sittings", hvor man kommer ind i hold. Jeg tror, der kommer ændringer og nye retningslinjer hele tiden og vi er jo så heldige at have en pænt stor gård. Vi bliver nødt til at styre det og have nogle, der har overblikket. Måske med uddeling af armbånd ved de to porte, når der er koncert i gården, tænker forpagteren.

Han vurderer, at der ialt vil være plads til cirka 50 gæster i kælderen ad gangen under de pålagte restriktioner - 20 gæster i det lille lokale og 30 i det store.

Det kræver omtanke hos kunderne. Også her vil personalet være opmærksomme på eventuelt at begrænse tilstrømningen og være mere restriktive end normalt over for uhensigtsmæsssig adfærd. Når alkoholprocenten stiger, kan omtanken for sig selv og andre gå fløjten og berusede gæster kan på den konto blive bortvist.

- Der er kun én, der bestemmer - det er restauratøren, understereger Thomas Madsen.

- Faktisk står der direkte i loven, at man ikke må skænke alkohol til synligt berusede personer, tilføjer Henrik Ibsen med et glimt i øjet.

Hos O'Flannigan har Peter Sander Jørgensen opsat plexiglas plader i baren for at skærme gæster og personale mod smittefare. Derudover vil baren være forsynet med spritstationer og afstandstape, fortæller restauratøren. Han har blandt andet benyttet lukningen til at få malet baren og glæder sig over, at der både er lokaler på to etager og en en stor gårdhave ved baren i Nørregade.

- Vi har ialt cirka 85 kvadratmeter og vores personale er unge og ikke bange for at vende tilbage på arbejde. Og det her er jo nok noget, vi skal lære at leve med. Vi må holde lidt mere afstand, når vi er ude blandt folk, påpeger restauratøren.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk