14. august 2020
Bodil Sø finder ro og jordforbindelse i selskabet med hendes islænderheste. Ham her hedder Gandur, og han er seks år gammel. Navnet betyder forvandlingskugle, fordi han har skifte farve. Han var rød ved fødslen, fortæller Bodil Sø.  Foto: Martin Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Bodil Sø finder ro og jordforbindelse i selskabet med hendes islænderheste. Ham her hedder Gandur, og han er seks år gammel. Navnet betyder forvandlingskugle, fordi han har skifte farve. Han var rød ved fødslen, fortæller Bodil Sø. Foto: Martin Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ren lykke: - Hestene giver mig jordforbindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ren lykke: - Hestene giver mig jordforbindelse
Ugeavisen Køge - 16. juli 2020 kl. 17:57
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er på flere måder langt fra Regionshuset i Sorø til den vindblæste mark i udkanten af Hårlev, hvor islænderhesten Gandur lige nu går og græsser i selskab med sin bror Moli.

Udover den fysiske afstand er naturen og roen i samværet med hendes islænderheste blevet en interesse, som Bodil Sø ikke ville undvære i sin hverdag.

- Det, jeg laver, er tit oppe i hovedet med møder, projektplaner planlægning, ledelse og politik osv. Hestene får mig helt ned på jorden, og det er en lykkefølelse for mig at komme ud til dem, fortæller hun.

Siden 2013 har Bodil Sø siddet i Regionsrådet i Region Sjælland - valgt for Venstre. Hun er desuden til daglig både selvstændig og afdelingsleder af oplysningsforbundet LOF's afdeling i Køge og i Ringsted.

- Hvordan opstod interessen?

Interessen for heste har Bodil Sø haft med sig fra barnsben. Hun gik til ridning som barn, og som ung boede hun en periode hos sin onkel og tante på en rideskole på Lolland. Siden arvede hendes datter Laura også hendes interesse for heste:

- Vi lånte på et tidspunkt en islænderhest til min datter, og da vi ikke kunne låne den længere, måtte vi jo købe en, smiler Bodil Sø, der købte sin første islænderhest tilbage i 1996.

Det var en utilredet femårig hoppe. Bodil Sø har nu to islænderheste, men de kan snart blive til tre, for den ene er sendt til hingst med håb om et føl næste år. Imens er den anden kommet ud og stå ved sin bror i Hårlev - for ikke at blive ensom imens. Normalt har Bodil Sø begge heste hjemme i Vedskølle.

- Nogle tror, det er børneheste, men det er de ikke. De er bomstærke, og så kan de også tølte. Det er sjovt, og mine islændere er rigtig gode til det. Det er lige som at sidde i en sofa, fortæller hun med et grin om den særegne gangart, der er et særligt kendetegn ved islænderhestene.

- Hvad giver det dig?

- Jeg plejer at sige, at de er mine venner. Vi kender hinanden og har tillid til hinanden. De stoler på mig og jeg stoler på dem, og jeg kunne aldrig forestille mig at sælge dem. Det er som min familie, fortæller hun.

Nogle gange kommer hestene også med på ferie. De har blandt andet været på rideferie oppe ved Isefjorden, og naturen er en fast del af ridningen for Bodil Sø.

- Jeg rider ikke i ridehus, og jeg gider heller ikke konkurrencer. Det er bare ud i naturen. Man kunne love mig guld og grønne skove - jeg ville ikke bytte det væk for noget. Det får mig ned og giver mig jordforbindelse. Jeg kan ikke være stresset eller sur, når jeg er ved dem, fortæller hun.

- Hvor meget tid bruger du på din interesse?

- Det er ikke fordi, jeg rider vildt meget. Men jeg er ude ved dem hver dag. Det er naturheste, og der er god plads ude hos os. Vi Jeg låner naboens fold, og de hestene har bare et læskur, de går ind i for natten kan gå ind i, hvis de vil. Vi Jeg prøver at holde det så naturligt som muligt. Gandur er født ude på marken, og det bliver den nye nok også, siger hun om det nye føl næste år.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk