14. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikeren har ordet: Vi skal kriminaliteten i Køge til livs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeren har ordet: Vi skal kriminaliteten i Køge til livs
Ugeavisen Køge - 03. juni 2020 kl. 06:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Drab, drabsforsøg og knivstikkeri er efterhånden blevet hverdag i Køge. Kriminaliteten hersker i bedste velgående og på bare 4 måneder har vi været vidne til 5 af ovenstående hændelser og alle i eller i nærheden af vores udsatte boligområder.

I flere af hændelserne har man ikke kunne udfinde gerningsmænd. Vi har derfor gerningsmænd til drabsforsøg vandrende rundt i vores samfund. Simpelthen fordi vidner og ofre ikke vil eller tør tale med politiet.

Desværre har en igennem årtier forfejlet boligpolitik gjort, at vi i Køge har små "lommer" i vores udsatte boligområder - hvor disse kriminelle kan styre, dirigere og administrere deres kriminelle aktiviteter til skræk og rædsel for alle de gode medborgere der dagligt også bor i områderne. Og kræver det man må gribe til det mest ultimative for, at statuere et eksempel går man ikke i vejen for et drab.

Det er kendsgerningen vi ser ind i. Man har igennem flere årtier politisk opbygget vores kommune med så massiv en overvægt af udsatte boligområder i forhold til andre kommuner, at vi ser konsekvenserne af det nu. Hvad årsagen til denne tidligere politiske prioritering har været kan vi kun gisne om - men fakta er, at den intet godt har gjort for Køge Kommune.

Vi vil dette uvæsen med den hårde kriminalitet og banderne til livs - så vi kan få genskabt trygheden. Derfor har vi sammen med Konservative (C) blandt andet foreslået videoovervågning på udsatte steder i vores kommune - hvor vi kan se kriminaliteten hersker.

Simpelthen for at få stillet de kriminelle til ansvar for deres gerninger og give politiet de værktøjer de mangler til opklaring af disse afstumpede forbrydelser. Nogle af kritikerne til øget videoovervågning har måske meget naturligt manglende indsigt og viden på området. Det er nemlig sådan, at for at tilgå materiale fra videovervågning kræver det en dommer og retskendelse og en mistanke om, at et strafbart forhold er begået. Samtidig skal materialet slettes efter 30 dage.

Så frygten for, at blive overvåget er ubegrundet og handler mere om principper end saglig argumentation. Politiet eller andre sidder ikke og følger med på nogle skærme - men anvender det kun bagudrettet i efterforskningsøjemed når og hvis en kriminel handling tilkendegiver behovet.

Til gengæld kan vi med videoovervågning på udsatte steder oftere få stillet de kriminelle til ansvar for deres gerninger og få dem fjernet fra gadebilledet i en længere årrække - således vores alles retsfølelse ikke bliver krænket og roen igen kan sænke sig.

Må jeg ligeledes her til sidst i stilfærdighed minde om, at det var videoovervågning der var afgørende og gjorde politiet kom på sporet af attentatmanden bag terrorangrebet ved Krudttønden på Østerbro.

Med mere end 25 år i politiet har drivkraften altid været at sikre retfærdighed og få stillet de kriminelle til ansvar for deres gerninger.

Derfor er det også med en vis skuffelse, at være vidne til denne lovløshed og vi savner på den baggrund mere handlekraft fra politisk hold.

Sikkerhed og bekæmpelse af kriminalitet har indtil nu ikke været politisk prioriteret i Køge. Det skal der laves om på og det går vi gerne i spidsen for.

Det har alle vores gode borgere krav på.

Lad os sammen kæmpe for en tryggere og mere sikker kommune.

Ken Kristensen
Gruppeformand
Venstre i Køge

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk