24. november 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikeren har ordet: Hvor går grænsen egentlig..!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeren har ordet: Hvor går grænsen egentlig..!
Ugeavisen Køge - 21. oktober 2020 kl. 06:25

Håber I alle har haft en god efterårsferie og nydt tiden sammen med jeres nærmeste.

Vi politikere ligger lavt i troværdighedsmålingerne. Og skal jeg være ærlig - forstår jeg det godt. Alle må gøre en indsats på tværs af partier - hvis vi for alvor skal have ændret på dette.

Vores nuværende finansminister Nicolai Wammen (S) lod for et års tid siden forstå, at han havde fået lavet et kasseeftersyn og det var en slunken kasse man havde overtaget. Økonomien var ikke for god - og det kunne blive svært at indfri valgløfterne.

6 måneder senere da Covid 19 tog sit indtog meldte selvsamme finansminister ud, at vi i DK heldigvis har en bomstærk økonomi og råderummet er stort. Vi har polstret os til kriser.

Man bruger altså politisk vendinger som stritter i begge retninger alt efter hvilken sammenhæng man står i.

Vi er desværre ikke bedre i Køge. Her fortæller vi også om hvor dygtige vi er til at drive vores budgetter og den gode økonomistyring. Det er dog en falsk præmisse - man markedsfører sig på. Og når man som politiker gentagende gange på facebook og i pressemeddelelser igennem kommunen udtaler, at vores gode økonomi blandt andet skyldes den gode økonomistyring - så hører tålmodigheden på et tidpunkt op.

Vores gunstige økonomiske situation er skabt gennem udligningsreformen og partierne repræsenteret bredt på Christiansborg samt aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Christiansborg. Det er alt i alt glædeligt og noget vi alle omfavner. Men det er ingenlunde vores skyld eller økonomistyringen i Køge - der gør vi er landet her.

Herunder er et udpluk af dagsordenspunkter fra byrådet der konkret viser - hvor meget vi har overskredet budgetterne de sidste 3 år og som i sidste ende er finansieret af kassen (overtræk):

20/3-2018 - (Punkt 64). 12 millioner kr underskud på sundhed og 6,6 millioner kr underskud på børneområdet.

27/11-2018 - (Punkt 213). 21,9 millioner kr underskud på finansieringsområdet.

22/1-2019 - (Punkt 4). 3 millioner kr underskud på børneområdet.

26/3-2019 - (Punkt 44). 3,3 millioner kr underskud på børneområdet.

17/12-2019 - (Punkt 204). 8,4 millioner kr underskud på børneområdet og 7,1 millioner kr underskud på social og arbejdsmarkedsområdet.

28/4-2020 - (Punkt 48). 9,2 millioner kr underskud under frit valg ordningen.

16/6-2020 - (Punkt 102). 5 millioner kr underskud på social og arbejdsmarkedsområdet.

Slutteligt er færdiggørelsen af Hal 3 på Køge Idrætspark (5-10 millioner kr) samt tilbagebetaling af forældrebetaling under Covid 19 til forældre der ikke havde børn i SFO/institution (ca. 7 millioner kr) også klaret som et kassetræk uden budgettering.

Sidste efterår (2019) blev renoveringen af Teaterbygningens tag (10 millioner kr) også finansieret med et træk fra kassen uden om budgettet.

Alt i alt overskredet budgetter på: 98,5 millioner kr - 103,5 millioner kr i denne byrådsperiode..!

Politikernes troværdighed er i meningsmålingerne lav og i min optik bør man i sådanne tilfælde undlade, at nævne noget om egen økonomistyring og blot glæde sig over den gode økonomi skabt fra Christiansborg.

Havde det været en privat virksomhed var direktøren fyret på stedet og virksomheden formentlig gået konkurs. I politik er spillereglerne anderledes.

Når man samtidig i Køge Kommune har valgt at fjerne samtlige dagsordener og referater - der er mere end 2 år gamle - fra offentligheden og pressen - ja så er der ingen der umiddelbart kan fakta checke ens udtalelser. Det er et demokratisk underskud vi har skabt for vores borgere og presse.

Lad os undlade markedsføring på forkert grundlag og istedet holde os til fakta. Kun sådan kommer vi som politikere længere op på troværdigheds barometeret.

Sammen kan vi på den måde kæmpe for en bedre og sundere kommune.

Ken Kristensen
Spidskandidat/Gruppeformand

Venstre i Køge

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk