20. oktober 2020
Tag med på stifindertur fra Ll. Skensved til Køge Ås søndag 27. september.
Tag med på stifindertur fra Ll. Skensved til Køge Ås søndag 27. september.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På jagt efter vandreruter i Køge Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På jagt efter vandreruter i Køge Kommune
Ugeavisen Køge - 25. september 2020 kl. 09:57

Når man ser på Danmarkskortet, så har de fleste kommuner et meget veludbygget vandrenet, og dertil kommer flere shelterpladser og friteltningsskove til gavn for friluftslivet. Det er dermeget lidt af i Køge Kommune, men der er dog én markeret vandrerute, nemlig Køge Ås-stien der også har en enkelt shelterplads.

Men måske er der flere på vej. René Ljunggren, der er forfatter til flere bøger og artikler om friluftsliv, har sammen med Niels Rolskov og Facebook-gruppen Naturperler i Køge kommune i et stykke tid været i gang med at etablere ruteforbindelser til nabokommunernes stisystemer og Sjællandsleden. Målet er at være med til, at også Køge kommune kommer på friluftskortet, så der på Sjælland bliver et sammenhængende stinet.

Søndag 27. september inviterer de to alle interesserede med på stifindertur fra Ll. Skensved til Køge Ås. Turen begynder klokken 9.30 fra stationen i Ll. Skensved. Turen er cirka 10 kilometer lang, og man forventer at nå åsen omkring klokken 12.30.

- Det er selvfølgelig intentionen, at Køge kommune får flere natur- eller trampestier i terrænet, men på den anden side så byder Køge kommune på et utal af hyggelige skovveje og allerede anlagte stier samt smukke landsbyer, der kan nås af meget lidt befærdede landeveje, så det umiddelbart sagtens kan lade sig gøre at komme rundt og både opleve natur og kultur på sine vandringer, hvilket i sig selv er en charme også i forhold til de vandreruter, der primært fører gennem skove, lyder det fra de to "stifindere".

- På sigt vil vi gerne samle og etablere en lokal vandregruppe af ildsjæle, der vil være med til opmærkning, når vi har tilladelse til det, samt til etablering af shelterpladser, hvis det bliver en mulighed. Vi er også interesserede i folk, der vil oprette B&B, "overnat i min baghave" eller andre løsninger, der kan være med til at skabe et godt rutesystem i Køge Kommune, siger de.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk