6. juni 2020
Kenneth Sverker Nilsson ser frem til at kunne indtage de nye padelbaner ved Ravnsborghallen en af de kommende dage. Foto: Martin Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Kenneth Sverker Nilsson ser frem til at kunne indtage de nye padelbaner ved Ravnsborghallen en af de kommende dage. Foto: Martin Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye padel-baner nærmer sig åbningsdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye padel-baner nærmer sig åbningsdagen
Ugeavisen Køge - 19. maj 2020 kl. 16:50
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag eftermiddag blev græsset rullet ud over de to baner i Køge Padel Center, og dermed er der ikke længe til, at de to baner står klar til brug. Anlægget ligger ved Ravnsborghallen, og det ventes at slå dørene op i denne uge, når banerne står færdige og de sidste test af bookingsystemet er gennemført.

Padel er ifølge en af initiativtagerne bag anlægget, Kenneth Sverker Nilsson, allerede nu den næstmest dyrkede sport i Spanien - efter fodbold - og sporten vokser også eksplosivt i Danmark i disse år. Der var 30 anlæg i Danmark ved indgangen til 2019. I dag er der 120, og man venter at runde 200 anlæg inden udgangen af året.

Interessen er da også stor i Køge, fornemmer initiativtagerne, som har fået mange henvendelser fra interesserede, der gennem den seneste halvanden måneds tid har kunnet se anlægget ved Ravnsborghallen tage form.

- Forhåndsinteressen er enorm. Vi kan mærke, at der er rigtig mange, der interesserer sig for anlægget og glæder sig til at komme i gang med sporten, siger Kenneth Sverker Nilsson.

- Det gode ved denne sport er, at man kan komme hurtigt i gang. Det er nemt at gå til, og selv som nybegynder kan man hurtigt få nogle gode dueller i gang, siger han.

Udstyret kan lånes på stedet, hvor der er både bat og bolde, og booking og betaling sker via hjemmeside eller en app, der er udviklet til formålet.

Køge Padel Center er foreningsdrevet af Køge Firmaidræt og Køge Badmintonklub i samarbejde med Ravnsborghallen, og der er allerede på forhånd taget højde for, at der kan etableres flere baner, hvis sporten når den forventede popularitet i Køge.

Mens anlægget altså ventes at åbne hen mod slutningen af indeværende uge, så venter den officielle indvielse lørdag 13. juni med deltagelse af både Patrik Wozniacki og to padel-landsholdsspillere, der vil give prøver på, hvordan padel kan spilles på højt niveau.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk