29. oktober 2020
Lørdag 26. september kan man møde Lars Løkke Rasmussen hos Køge Boglade, hvor han signerer sin nye bog.
gallery icon

Se billedserie

Lørdag 26. september kan man møde Lars Løkke Rasmussen hos Køge Boglade, hvor han signerer sin nye bog.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lars Løkke besøger Køge Boglade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Løkke besøger Køge Boglade
Ugeavisen Køge - 23. september 2020 kl. 06:13
Af Martin Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen er en ombejlet herre for tiden, efter udgivelsen af hans nye bog 'Om de fleste og det meste' har skabt debat og spekulationer om hans politiske fremtid.

Derfor er det lidt af et scoop for Køge Boglade i Nørregade, at man lørdag eftermiddag får besøg den tidligere statsminister, som lørdag 26. september mellem klokken 13 og 14 besøger Køge Boglade for at møde sine læsere og signere bogen.

Besøget er ikke en del af en større bogturné arrangeret af forlaget - i stedet er det ganske enkelt Køge Boglade selv, der invitererede Lars Løkke Rasmussen til at komme forbi.

- De grinede ad mig, da jeg sagde, at jeg skriver til Lars og spørger, om han vil komme og signere sin bog, fortæller Lone Nielsen fra Køge Boglade med et smil om den mail, hun sendte til den tidligere statsminister for et par uger siden.

- Vi bor jo i den kreds, hvor han er opstillet, og det værste, der kunne ske, var jo bare, at han sagde nej. Men han svarede hurtigt, at det ville han gerne, så det bliver meget spændende - vi glæder os, siger hun.

Første oplag revet væk
Bogen er blevet revet ned fra boghandlernes hylder i løbet af de første uger, den har været til salg. Allerede 24 timer efter udgivelsen var stort set hele førsteoplaget på 7000 eksemplarer solgt.

"Efter en fornem politisk karriere, kulminerende med seks et halvt år som statsminister, står han i dag ved en skillevej og stiller sig selv en række eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad har gjort mig til det menneske, jeg er i dag? I et forsøg på at finde fodfæste har Lars Løkke Rasmussen skrevet denne tankevækkende bog. Det er ikke en traditionel selvbiografi om en politikers vej til magtens tinde, men en række erindringer i glimt. Han har skrottet al pligtstof for i stedet at fortælle om de mennesker og begivenheder, som har betydet allermest for ham som politiker og som menneske," lyder det i omtalen af bogen, som også har fået ros af anmelderne.

"Løkke er ikke bare en politisk kæmpe men også en bragende god skribent," lyder det for eksempel i Ekstra Bladet.

Forventer trængsel
Lørdagens besøg i Køge Boglade vil formentlig medføre trængsel hos boghandleren, og derfor tager man naturligvis også en række forholdsregler - både af hensyn til sikkerheden i en coronatid og for at give så mange som muligt lejlighed til at hilse på den tidligere statsminister.

- Vi forventer selvfølgelig mange mennesker, men vi tager alle tænkelige hensyn til sikkerheden og sikrer, at der bliver holdt afstand, fastslår boghandler Erik Nielsen.

Planen er blandt andet at skabe en rute gennem butikslokalet i Nørregade, så man etablerer en envejstrafik, hvor kunderne vil blive lukket ind ad hoveddøren i Nørregade og ud gennem bagdøren ud til gården.

Desuden er der indkøbt håndsprit i rigelige mængder, og der er købt mundbind, som vil blive tilbudt til dem, der venter i køen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk