24. oktober 2020
Ensemblet ?Concert Pastoral? består af blokfløjtespilleren Bolette Roed og blokfløjte- og slagtøjsspilleren Poul Høxbro.
Ensemblet ?Concert Pastoral? består af blokfløjtespilleren Bolette Roed og blokfløjte- og slagtøjsspilleren Poul Høxbro.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klassisk koncert med fløjter og slagtøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klassisk koncert med fløjter og slagtøj
Ugeavisen Køge - 18. oktober 2020 kl. 10:25

Køge klassisk inviterer til spændende koncert med "Concert Pastoral" søndag den 25. Oktober klokken 15.00 i Musikcaféen på Teaterbygningen.

Kom og oplev en smuk, festlig og helt unik koncert med to af Danmarks ypperste musikere indenfor den tidlige musik.

Ensemblet "Concert Pastoral" består af blokfløjtespilleren Bolette Roed og blokfløjte- og slagtøjsspilleren Poul Høxbro. Med deres forskellige fløjter og slagtøj, skaber de en helt ny og samtidig autentisk klang fra den tidligere middelalder, over renæssancen til 1700-tallets barokmusik, krydret med svensk folkemusik og musik fra de danske "Brødrene Basts violinbog".

Bolette Roed havde sin anmelderroste debut fra solistklassen ved det kongelige Danske Musikkonservatorium i 2004, og siden da har hendes karriere som solist og kammermusiker ført hende til festivaler overalt i Europa og USA.

Allerede året efter sin debut blev Bolette Roed udnævnt til Årets DR-kunstner. Hun har modtaget utallige priser og udmærkelser. Hun er en sjældent alsidig musiker, som udover det klassiske repertoire også arbejder med improvisation, folkemusik og verdensmusik.

Poul Høxbro er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér. Han er blevet kaldt "det lille instruments store mand", og han har formået at løfte middelalderens instrumentkombination af fløjte og tromme, spillet af én og samme person, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertsteder verden over.

Poul Høxbro har baggrund i både rock- og folkemusikken. I 1986 blev han optaget på det Fynske Musikkonservatorium med blokfløjte som hovedfag, og i 1994 debuterede han fra solistklassen. Han har også modtaget utallige priser og udmærkelser.

Koncerten foregår i Musikcafeeen på Teaterbygningen (der er elevator). Billetprisen er 100kr for medlemmer af Køge Klassisk og 200kr for ikke-medlemmer. Unge under 30 år har gratis adgang.

Bemærk: På grund af Corona-restriktionerne er der begrænset plads i Musikcaféen, og man bedes undgå kontant betaling ved at købe billet på www.koege-klassisk.dk eller betale med MobilePay ved indgangen.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk