21. oktober 2020
Trods en kølig sommer er der godt gang i salget af kølertasker i Martin Lyngesbos butikker. Her er han ved forretningen i Holbæk.
gallery icon

Se billedserie

Trods en kølig sommer er der godt gang i salget af kølertasker i Martin Lyngesbos butikker. Her er han ved forretningen i Holbæk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Isenkræmmeren har hentet coronatabet hjem igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Isenkræmmeren har hentet coronatabet hjem igen
Ugeavisen Køge - 02. august 2020 kl. 07:03
Af Jette Bundgaard

Hos Kop & Kande i Vestergade har indehaver Martin Lyngesbo godt nyt om situationen på bagkanten af corona.

- Maj var salgsmæssigt en god måned, og det samme var juni, hvor vi har haft mere travlt end på det samme tidspunkt sidste år, konstaterer han og vurderer, at det tabte fra corona-nedlukningen er hentet hjem i de i alt fire butikker, han driver sammen med sin far, Bent Lyngesbo.

Corona-tiden, hvor mange familier var derhjemme, har ifølge Martin Lyngesbo påvirket indkøbsmønstrene på forskellig vis:

- Først og fremmest er gaverne til mærkedagene blevet større. Det gælder både Mors Dag, Fars Dag og de studentergaver, vi sælger nu, fortæller Martin Lyngesbo, som også har set et stigende salg i ting til køkkenet:

- Folk har simpelthen været mere i køkkenet under corona, så vi har solgt mange gryder og pander. Vi oplever også, at der overordnet set er et større fokus på hjemmet og det nære. Måske fordi corona var og er en noget uvirkelige størrelse, som det er svært at forholde sig til, siger han.

Ting til hjemmebaren
Med udsigt til en sommer hjemme i Danmark og mere optimisme både med hensyn til pandemien og økonomien er nogle af sommerens sællerter hos Kop & Kande det, man med en engelsk ord kalder »barware« - eller kort og godt: bar- og vintilbehør af forskellig slags.

Det kan være alt fra shakere, karafler og champagnebowler til proptrækkere, vinkølere og de helt rigtige gin & tonic glas.

- Interessen for de store og rummelige drinksglas i krystal med plads til både isterninger og pynt, var stor allerede inden corona, og den holder ved, siger Martin Lyngesbo.

Til baren på terrassen eller altanen anbefaler han desuden en praktisk flaskekøler eller en stor champagnebowle i stål: - Så kan man enten holde en enkelt flaske Aperol eller Rosé-vinen kold. Eller gøre lidt ekstra ud af festen med masser af is i bowlen, så champagnen, vinen og sodavanderne holdes kolde på flot maner, siger han.

Køletasker og ventilatorer
Til de andre lidt mere praktiske sommerhits hos Kop & Kande er desuden køletasker og ventilatorer.

- Køletaskerne blev særligt efterspurgte under corona, hvor man havde dem med i skolen eller på jobbet. Mange skoler forbød jo brugen af fælles køleskabe, og madordningerne på arbejdspladserne lå stille de fleste steder, så man skulle have sin egen mad med og holde den afkølet. Nu er det mere til sommer-picnicen og strandturen. Vi sælger køletaskerne i mange forskellige størrelse, forklarer Martin Lyngesbo.

- Med hensyn til ventilatorerne er det klart gulvmodellen, som foretrækkes her i provinsen, hvor man typisk har ventilatoren stående i soveværelset. I København, hvor de fleste bor i lejlighed, foretrækker man de små bordmodeller, gerne flere af dem, så man bedre kan klare sig gennem de varme dage og nætter, slutter isenkræmmeren.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk