24. september 2020
HB Køge-spillerne kunne juble over scoringer ikke færre end syv gange i premierekampen mod AaB, hvor sejrscifrene endte med at være 7-2. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

HB Køge-spillerne kunne juble over scoringer ikke færre end syv gange i premierekampen mod AaB, hvor sejrscifrene endte med at være 7-2. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge klar til svær test efter kæmpesejr i premieren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge klar til svær test efter kæmpesejr i premieren
Ugeavisen Køge - 12. august 2020 kl. 10:17
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HB Køge var suveræne med fem sejre i fem kampe i kvalifikationen til ligaen, og noget tyder på, at de har formået at holde den glimrende form ved lige igennem den korte sommerpause.

Søndag fik de nemlig en debut i landets bedste række, Gjensidige Kvindeligaen, som de næppe havde turdet drømme om på forhånd, da AaB blev besejret med hele 7-2 hjemme på Capelli Sport Stadion foran knap 300 tilskuere.

Kyra Carusa var skarp med fire mål, hvilket naturligvis gør hende til aktuel topscorer i rækken, mens anfører Maria Uhre bidrog med et mål på straffespark, og sidstnævnte glæder sig ikke overraskende over den stærke start i ligaen.

- AaB har oprustet lige som os før sæsonen, og det er virkelig stærkt, at vi kan slå dem så stort og være så dominerende i kampen. Det er helt sindssygt at starte på den måde, siger hun om den næsten uvirkeligt gode start på sæsonen.

Det er sjældent at se en oprykker vinde premierekampen i så overbevisende stil, men HB Køges kvinder rider på en bølge af succes efter den stærke kvalifikation, et nyt kæmpesponsorat fra Spar Nord og tilgang af en række stærke spillere.

- Vi har fået nogle gode tilgange, så vi har en god sammensætning af truppen med både unge og erfarne spillere. Der er en enorm gejst i truppen, så nu skal vi bare klø på, fastslår Maria Uhre, der selv har været med fra starten af den rakettur, som holdet har taget op gennem rækkerne, så man nu står i landets bedste række.

- Kan stadig udvikle os
Hun fremhæver, at holdet fungerer godt på banen, selv om man med mange nye spillere kunne forvente udfordringer med at "finde" hinanden på banen i starten.

- Vi lærer hurtigt hinanden at kende. De fem kampe i kvalifikationen har givet meget, men jeg mener helt klart, at vi stadig kan udvikle os. Vi skal stadig se på, hvad ikke fungerer så godt endnu - for eksempel hvornår lægger vi vores pres, og hvornår vi veksler mellem lavt og højt pres, siger hun.

Lørdag venter HB Køges største udfordring hidtil, når de skal en tur til Brøndby. Modstanderne er sammen med Fortuna Hjørring sværvægterne i dansk kvindefodbold, og Maria Uhre ser frem til kampen som en interessant test for HB Køges mandskab.

- Det er helt klart en test for os i forhold til, hvordan vi ligger rent styrkemæssigt i ligaen. Vi har stor respekt for modstanderne, som er et af de stærkste hold i rækken, men det er vigtigt, at vi også tager den selvtillid med, som vi har bygget op. Jeg tror på, at vi kan følge med og har muligheder i kampen - hvis vi vil det nok, siger HB Køge-anføreren.

- Vores klare målsætning er at komme med i slutspillet. Det tror jeg helt sikkert på kan lade sig gøre, hvis vi bliver ved med at udvikle os som hold, siger Maria Uhre.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk