24. oktober 2020
Luftfoto af Højelse Kirke med Højelse Skole, som blev revet ned i 1943. Foto: Rigsarkivet
gallery icon

Se billedserie

Luftfoto af Højelse Kirke med Højelse Skole, som blev revet ned i 1943. Foto: Rigsarkivet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glimt fra historien: Højelse Skole gennem årene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glimt fra historien: Højelse Skole gennem årene
Ugeavisen Køge - 30. september 2020 kl. 18:35
Af Birgit Rosenberg, Højelse Sognearkiv

I 1739 foreslog degnen ved Højelse Kirke, Ole Poulsen, at holde skole i sit hus, og dette blev altså den første skole i Højelse.

Degnens hus lå ved den gamle kirkegårdsmur, som luftfotoet fra 1949 viser. Men husets stand var ikke særlig god, regnvandet trængte ind og overskyllede gulvene. Man måtte tætte huller i muren med klude, og man fik ikke det brændsel, der skulle til for at opvarme skolehuset, hvilket betød at børnene forsømte meget. Omkring 1790 sørgede Vallø for, at det faldefærdige skolehus blev istandsat.

I 1813 opførtes på degnehusets grund en ny 4-fags-skolestue med rødmalede døre og vinduer med grønt glas.

Den blev revet ned i 1943-44. efter at man i 1905 havde bygget en ny skole på Ejbyvej 11 for børnene i Assendrup-, Vilkestrup- og Lille Skensved-området og en skole på Højelsevej 20 i Store Salby for børnene i Højelse og Store og Lille Salby-området.

Børnetallet voksede og en udvidelse blev nødvendig begge steder, og i 1914 blev der bygget en forskole ved siden af de to hovedskoler.

Efter at Højelse Skole var flyttet til Ejbyvej 11 og Store Salby Skole til Højelsevej 20, blev den gamle skole i Højelse overtaget af lejere eller ejere, som havde en vis tilknytning til Højelse Kirke enten som graver eller ringer, indtil den i 1943 blev revet ned for at give plads til en udvidelse af kirkegården.

I 1963 flyttede skolen tilbage til Højelse på jord fra Ottegården, nu Baunebjergvej 1, og man kunne derefter opfylde kravene til folkeskoleloven af 1958. Man havde i mange år ikke kunnet klare, hvad 1937-loven pålagde folkeskolen med gymnastik, husgerning, sløjd og heller ikke de sanitære forhold var i orden. Man havde gammeldags das i udhuset.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk