4. juni 2020
Gert Nodin åbner ny pop-up butik i Jernbanegade på fredag. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Gert Nodin åbner ny pop-up butik i Jernbanegade på fredag. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gert Nodin åbner ny mærkevare-outlet i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gert Nodin åbner ny mærkevare-outlet i Køge
Ugeavisen Køge - 20. maj 2020 kl. 06:03
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt i en udfordrende tid for detailhandelen åbner en ny butik i Køge i denne uge, når Gert Nodin åbner en ny pop-up butik i Jernbanegade fredag efter Kristi Himmelfartsdag.

Butikken åbner i den tidligere Bonde Boutique i Jernbanegade, hvor den med sine omkring 250 kvadratmeter bliver klart den største blandt de mange, som Gert Nodin efterhånden har drevet i tomme butikslokaler forskellige steder i byen.

Han lover samtidig også det bedste udvalg nogensinde i hans pop-up butikker. Han har nemlig blandt andet fået fat i et stort parti helt aktuelle varer fra mærker som Les Deux og Mads Nørgaard, der skulle have været solgt på den aflyste Roskilde Festival.

- Denne bliver den ubestridt bedste i forhold til sortimentet, og man kommer til at kunne gøre nogle sindssygt gode køb med mellem 50 og 80 procent rabat, lover Gert Nodin, der lover nye varer i butikken hver uge.

God erfaring med pop-up
Han har efterhånden fået rigtig god erfaring med konceptet efter at have åbnet en del pop-up-butikker i kortere tidsrum.

- Det er en god måde at få renset ud i varer fra mine tre forretninger i Køge, men det er også vigtigt for mig, at det er med til at undgå tommer butikker i byen. Jeg synes, det er negativt, hvis der er tomme lokaler i så god og hyggelig en by som Køge, og vi er nok også den by på Sjælland, der har færrest tomme butikker, siger Gert Nodin, der indtil videre er kommet godt igennem coronatiden med sine forretninger, Bogart, Cosmo og Tendens.

- Vi har haft mange kunder rundt omkring fra hele Sjælland de seneste måneder, som har forklaret, at de var kørt til Køge, fordi butikkerne var lukket derhjemme, så en lys side ved coronatiden kan være, at flere kunder har lært Køge at kende, siger Gert Nodin.

- Man tør dårligt at sige det, men jeg kan ikke forstå dem, der har holdt lukket, selv om de ikke har fået påbud om det. For os har det virkelig kunnet betale sig at gå på arbejde, og for mig har det også handlet om at kæmpe for mine medarbejdere og vores by, siger han, og i relation til coronakrisens pres på de offentlige finanser tilføjer han også en opfordring til at støtte de lokale butikker:

- Danskerne brugte 146 milliarder kroner i udlandske netbutikker i 2019. Tænk hvis de var havnet i danske forretninger i stedet. Brug nu butikkerne, hvis vi skal opretholde vores velfærd her i landet, siger Gert Nodin.

Den nye pop-up butik åbner altså med et brag 22. maj klokken 9. Det bliver blandt andet med goodiebags til de første 100 handlende kunder med indhold fra Mads Nørgaard til en værdi af mindst 200 kroner i hver pose. Der vil også være ekstra åbent søndag 24. maj klokken 12-15.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk