9. august 2020
Koncerten med Lis Sørensen er en af de oplevelser, der venter i et tætpakket efterår på Bygningen i Køge.
gallery icon

Se billedserie

Koncerten med Lis Sørensen er en af de oplevelser, der venter i et tætpakket efterår på Bygningen i Køge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterår fuld af højdepunkter på Bygningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterår fuld af højdepunkter på Bygningen
Ugeavisen Køge - 11. juni 2020 kl. 06:57
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Et meget bredt og stærkt program."

Sådan betegner kunstnerisk leder i Musikforeningen Bygningen Jens Peter Halborg det omfattende efterårsprogram, som venter publikum på Teaterbygningen i efteråret, hvor Køges kulturliv endelig ser ud til at begynde at ligne sig selv igen efter måneders coronastilhed. Og der venter altså usædvanlig mange oplevelser hos Bygningen i efteråret som følge af de mange udsatte arrangementer.

Musikforeningen Bygningens programlægning er ekstra udfordret af, at man allerede sidste år i oktober - lang tid inden coronakrisen - var nødt til at begynde at flytte arrangementer, da der blev konstateret problemer med Teaterbygningens tag. Arrangementerne blev flyttet til blandt andet Restaurant Theilgaards, Køge Gymnasium og Køgehallerne.

- Det har været et kæmpe arbejde, men det lykkedes at få flyttet og afviklet alle koncerter på nær en enkelt - takket være de mange gode frivillige kræfter. Vi er glade for, at det lykkedes, selv om det er klart, at det for publikum ikke har været de samme oplevelser, som hvis vi havde været "hjemme" på Teaterbygningen, siger Jens Peter Halborg.

Derfor skubbede man allerede inden coronakrisen en række arrangementer foran sig.

- Vi havde en række arrangementer, der var flyttet fra efteråret 2019 til foråret 2020. Så kom virussen, og nu har vi flyttet en lang række til efteråret 2020 og endda også til foråret 2021, fortæller Jens Peter Halborg.

Det har givet en ophobning af arrangementer. For eksempel er der 33 koncerter og shows på plakaten hos Musikforeningen Bygningen i løbet af efteråret. På et normalt år er der omkring 20. Allerede nu er der også 22 arrangementer på kalenderen i foråret 2021.

- Der bliver travlt. Den ene når næsten ikke at gå af scenen, før den næste går på, smiler Jens Peter Halborg.

De nærmere omstændigheder omkring efterårets arrangementer i forhold til eksempelvis publikums størrelse afventer stadig myndighedernes endelige retningslinjer. Dertil kommer en anden usikkerhed i forhold til, hvor meget publikum er præget af de seneste måneders udfodringer og afstandskrav.

- Enten er folk hungrende efter livemusik og vi får udsolgt til alt, eller også vil mange stadig være nervøse for at være en del af større folkemængder, siger Jens Peter Halborg, der også er spændt på at se, om det enorme udbud af arrangementer i både Køge og resten af landet medfører et mindre publikum til hvert enkelt arrangement, end der ville have været i en normal situation.

Efteråret i Musikforeningen Bygningen bliver skudt i gang i begyndelsen af september, hvor der blandt andre er komikere som Jan Gintberg, Nikolaj Stokholm og Tobias Dybvad på plakaten. Siden følger blandt andre højdepunkter som Allan Olsen, Lis Sørensen, Teitur, Hanne Boel og Linda P, inden Peter Sommer runder sæsonen af med en koncert fredag 11. december. I december kan man blandt andet også se frem til julekoncerten Merry Christmas med Bobo Moreno, Miriam Mandipira og DR's Big Band.

I foråret 2021 kan publikum i Køge blandt andet se frem til at opleve Jens Unmack, Michael Falch, Claus Hempler og Bo Kaspers Orkester på Teaterbygningen.

Se det fulde program for den kommende tid på bygningen.dk.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk