28. september 2020
Dorte Falch åbner sin nye praksis i Jernbanegade fredag 15. august. Foto: Martin Rasmussen
Dorte Falch åbner sin nye praksis i Jernbanegade fredag 15. august. Foto: Martin Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dorte Falch åbner praksis i fødebyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dorte Falch åbner praksis i fødebyen
Ugeavisen Køge - 05. august 2020 kl. 06:13
Af Martin Rasmussen

Det er på en gang helt nyt og meget velkendt, når familierådgiver, coach og terapeut Dorte Falch om godt en uge åbner sin nye praksis i Køge. Efter mange år på Langeland vendte hun for nogle år siden tilbage til Køgeområdet, som hendes familie har haft en livslang tilknytning til, og hvor hun stadig føler sig hjemme.

- Det er vigtigt for mig, at det er i Køge by. Jeg kunne sagtens have åbnet en praksis i København i stedet, men det betyder meget for mig, at det er her, hvor min praksis bliver en del af det skønne bymiljø, siger Dorte Falch, der sammen med sin bror, sangeren Michael Falch, trådte sine barnesko i Køge.

- Det er vores fødeby, jeg er både døbt og gift her, og jeg har født mine to døtre her, så det har været skønt for mig at komme tilbage efter mange år på Langeland. Jeg føler mig godt tilpas og tryg her, og jeg ved, at hver gang Michael er her, er det også noget særligt for ham, siger hun.

Dorte Falch åbner sin praksis med tilbud om blandt andet terapi og mindfulness på adressen Jernbanegade 4A, 1. sal, hvor hun slår dørene op første gang fredag 15. august.

En flyvetur mere
Åbningen sker efter et længere tilløb, hvor hun gradvist har vænnet sig til at tage springet ud som selvstændig.

- Jeg har haft lyst længe - men manglet modet. Jeg har været lønmodtager i 34 år og har haft mange spændende job som blandt andet terapeut og familierådgiver, lige som jeg har arbejdet med mindfulness i de seneste 10 år. Det har givet mig god erfaring, som jeg kan trække på i min nye praksis. Jeg trækker også på personlige erfaringer gennem et liv, hvor jeg selv har været i nogle perioder, hvor livet har kradset og gjort ondt. Det har blandt andet gjort mig opmærksom på, at man virkelig kan skabe reel forandring i sit liv, hvis man vil, siger hun.

- Og hvis jeg skulle nå en flyvetur mere, så skulle det være nu, siger hun om det store skridt, det er at vinke farvel til den faste månedlige indkomst for at blive selvstændig.

Selvstændigheden giver også friheden til selv at sammensætte paletten af tilbud i den nye praksis, og den proces har Dorte Falch i høj grad nydt.

- Jeg kommer til at arbejde med lige det, jeg gerne vil. Det er vidunderligt, smiler hun og glæder sig over, at kalenderen allerede er godt fyldt op med aftaler i den første tid efter åbningen.

Dorte Falch tilbyder i sin nye praksis blandt andet terapi og familierådgivning, mindfulness til flere forskellige målgrupper og i forskellige rammer, alkoholbehandling og rygestop - læs mere om mulighederne i hendes nye praksis på dortefalch.dk.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk