28. maj 2020
Bente og Poul Larsen byder blandt andet på finere bagværk og lækre boller i konditoriet i Nørregade. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Bente og Poul Larsen byder blandt andet på finere bagværk og lækre boller i konditoriet i Nørregade. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarks ældste bagermester med nyt konditori i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks ældste bagermester med nyt konditori i Køge
Ugeavisen Køge - 15. maj 2020 kl. 06:25
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Aldersmæssigt kunne han sagtens være medlem af The Rolling Stones - og præcis lige som de engelske superstjerner har bagermester Poul Larsen og hans hustru Bente ingen pensionsplaner - tværtimod havde de netop åbnet deres nye konditori i Nørregade, da Mette Frederiksen den 17. marts lukkede Danmark godt og grundigt ned.

- Pension er jo noget, gamle mennesker beskæftiger sig med. Jeg er Danmarks ældste aktive bagermester og jeg tror ikke, det er sket tidligere i danmarkshistorien, at nogen 75-årige har åbnet et nyt konditori, siger han.

En uheldig timing for åbningen af en ny butik, men den 75-årige Poul Larsen er fuld af fortrøstning og gå-på mod.

På lørdag åbner konditoriet igen for kunderne i butikken med plads til op mod 50 gæster inde og ude.

Tidligt op

Parret valgte ved årsskiftet at opsige forpagtningen af Madam Eclair, men er langt fra klar til at smide benene op for at nyde deres otium.

- Vi var blevet trætte af natteroderiet i Vestergade, hvor Poul stod op klokken 01.00 og jeg skulle op en time senere. Nu kan vi sove til klokken fire! fortæller Bente Larsen med et stort smil.

På fridage tillader de to sig at sove til klokken fem - at sove op ad formiddagen hører en fjern fortid til. At arbejde om natten har årtier været en helt naturlig del af deres hverdag og at sove længe er ganske enkelt utænkeligt.

- Nej nu må du holde op! Jeg har ikke sovet til klokken ni siden jeg blev konfirmeret. Der er noget helt særligt ved natteluften - den er frisk og ubrugt, forklarer Poul Larsen.

I det nye konditori kan kunderne nyde godt af hans solide og hjemmelavede bagværk. alt bliver lavet fra bunden og bagermesteren sætter stor ære i den høje kvalitet og arbejdet, som han egentlig slet ikke betagter som et arbejde.

- Nej - for os er det blevet en hobby, siger han om samarbejdet med sin hustru, som har varet i 30 år.

- Det her er en livsstil for os - og vi kan godt lide det, understreger han.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk