

Se billedserie
Hun har arbejdet med kroppen fra hun var barn og er opdraget til at være bevidst om alt fra kost, livsstil, vaner, tanker til motion eller bevægelse. Med sine mange års erfaring som instruktør inden for blandt andet dans, Jane Fonda Workout, Alexanderteknik, Callanetics og gymnastik og mor-barn gymnastik ønsker hun at støtte deltagernes kroppe videre, fra hvor de er.
- Velvære i kroppen giver ro i sindet, her er yoga og mindfulness det bedste, jeg kan foreslå. Ved at arbejde nænsomt med kroppen kan vi opnå det. vi ønsker. Men vi skal give kroppen tid. Der er så meget i vores krop: De gode og svære ting, vi oplever gennem livet. Pres og stress er noget af det sværeste for kroppen at håndtere.
- Nu er vi jo i en coronatid - normalt ville jeg gå rundt og skubbe lidt til jer, så vi sørger for at blive lange i kroppen. Hav fornemmelsen af, at der er én, der trækker jer langsom og kærligt i håret. Mærk luften fylde kroppen, instruerer Helle Ottesen.
Gruset knaser under en gruppe cyklister, der triller forbi og en gruppe unge iført en medbragt højtaler passerer. Yogaholdet fortsætter roligt deres øvelser.
- Hvis der er en lyd, så er det bare en lyd. Giv slip på den. Det her er en god, lille øvelse at lave derhjemme, hvis vi lige skal give slip på for meget travlhed og hurtighed, fortsætter Helle Ottesen.
Lyden fra højtaleren fortoner sig, og yogaholdet fortsætter koncentreret, men Deres Udsendte lister væk. Og som det lyder på Facebooksiden Beach Yoga, hvor man også kan tilmelde sig Helle Ottesens hold:
- Beach Yoga er for alle, uanset alder, skader, skavanker - her er plads til alle!
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her