20. september 2020
Formand/Høvding i Valkyrien, Ellen Tange glæder sig til at se rigtigt mange mennesker til den store indvielse af vinterbadeklubbens nye domicil. Foto: jcj.
gallery icon

Se billedserie

Formand/Høvding i Valkyrien, Ellen Tange glæder sig til at se rigtigt mange mennesker til den store indvielse af vinterbadeklubbens nye domicil. Foto: jcj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: AFLYST: Valkyrien er klar til indvielse af nye super flotte faciliteter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AFLYST: Valkyrien er klar til indvielse af nye super flotte faciliteter
Ugeavisen Køge - 12. marts 2020 kl. 06:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

OBS: Det omtalte arrangement er aflyst på grund af den aktuelle sundhedskrise i landet.

Omkring 10 års arbejde med at skaffe klubbens mange hundrede medlemmer nye, tidssvarende faciliteteter, er nu tilendebragt.

Vinterbadeklubben Valkyriens nye badeanstalt i Køge er endelig færdig og klubben har derfor den store glæde at holde indvielse af de nye lokaliteter fredag den 13. marts kl. 15.00.

Vinterbadeklubben Valkyrien har i 27 år ligget ved Sdr. Strand i Køge, men grundet Køge Kysts udvikling af området har Valkyrien været nødsaget til at finde nye lokaliteter. Dette arbejde, som har stået på i omkring 10 år, er nu afsluttet og kronet med held.

Valkyriens nye beliggenhed Sdr. Molevej 30 er enestående.

Med en fantastisk panoramaudsigt over Køge Bugt kan vinterbaderne i Køge nu hoppe i det friske vand i Køge Bugt og efterfølgende varme sig i en ny og flot sauna. De mange medlemmer glæder sig og foreningen vokser og vokser. Idag rummer Valkyrien omkring 1.050 medlemmer, der dagligt får styrket både legeme og sjæl via en dukkert i Køge Bugt med efterfølgende socialt samvær og en god kop kaffe i Havstuen.

"Rigtig mange har været involveret i realisering af projektet. Valkyriens bestyrelse har igennem den lange proces haft tæt samarbejde med Køge Kyst og Køge Kommune, som foreningen skylder en stor tak. Huset er tegnet af Arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard i et moderne arkitektonisk formsprog og med en funktionaliet som i enhver henseende er tilfredsstillende", fortæller en meget tilfreds Ellen Tange, der er Høvding - formand - for Køge Vikingelaug Valkyrien.

Finansieringen er lykkedes via foreningens egen vilje til selvfinansiering samt stor velvilje fra en række Fonde, sponsorer og Køge Kommune.

"Uden denne velvilje og opbakning ville Valkyrien ikke være nået så langt. Foreningen retter en stor tak til alle for enhver støtte og opbakning", fastslår Ellen Tange.

Festlig indvielsesfest

Vinterbadeklubben Valkyrien er en farverig forening med stolte vikingetraditioner, som gerne skal bringes med over i det nye. Derfor er der arrangeret en festlig og folkelig indvielsesfest af klubbens nye boplads.

"Derfor mødes vi alle på vores gamle boplads Sdr. Molevej 22 fredag kl. 14. 45. Her tager vi afsked med et dejligt sted, som har betydet meget for os. Vi skal have sjælen med os. Derefter går vi i samlet flok til vores nye boplads Sdr. Molevej 30, hvor den officielle invielse vil starte kl. 15.00. Der vil blive taler, sang og musik. Vi er stillet i udsigt at Køge Byråd måske kan finde på at hoppe i bølgerne og borgmester Marie Stærke kommer med hjemmebagte boller. Vi glæder os til at vise vores nye, flotte faciliteter frem", slutter Ellen Tange på vegne af klubbens bestyrelse.

ARRANGEMENTET ER AFLYST
På grundlag af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder har Valkyriens bestyrelse i dag været samlet og besluttet at udskyde den officielle indvielse af Det nye Valkyrie, planlagt fredag den 13. marts kl. 15.

"Vi vil ikke bidrage til unødig spredning af Corona smitten. Vi finder det nødvendigt at udvise samfundssind og passe på hinanden.Vi følger løbende retningslinier fra sundhedsmyndighederne og opdaterer på Valkyriens hjemmeside om hvilke forholdsregler vi henstiller til vore medlemmer at følge", oplyser Dorethe Pedersen fra Køge Vikingelaug Valkyrien.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk