14. december 2017
FOTO: THOMAS OLSEN 180515 ¬ NATURVEJLEDER MARIE ROLAND NATURSTYRELSEN STORSTR¯M
gallery icon

Se billedserie

FOTO: THOMAS OLSEN 180515 ¬ NATURVEJLEDER MARIE ROLAND NATURSTYRELSEN STORSTR¯M
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solbadning for krybdyr og planter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solbadning for krybdyr og planter
Ud i naturen - 13. april 2017 kl. 13:59
Af Marie Roland, naturvejleder ved Naturstyrelsen Storstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Langs det gamle stengærde glider mit blik søgende frem og tilbage. Forbipasserende ville nok tro, jeg havde tabt et eller andet kostbart, for jeg går koncentreret med blikket rettet mod jorden, skridter afstanden af fra den store mosbegroede granitblok, som arbejdsomme folk i gamle dage møjsommeligt har lagt til rette og hen til den kantede gnejs, der er væltet en smule ud af sin lodrette position. Pludselig standser jeg brat. Jeg har gået lige forbi den hele tiden!

arrow Læs også: En svale gør ingen sommer - eller gør den?

Den gør heller ikke meget væsen af sig, den lille plante som biologer og frivillige botanik-interesserede har gjort meget for at bevare.

Det er nordisk radeløv, en sjælden bregneart, jeg er ude for at registrere. Planten er en primitiv sporeplante, så den har ikke store flotte blomster, som mange andre planter netop nu. Den har heller ikke de andre bregners dekorative vifteagtige løv. Planten ligner nærmest en lille forhutlet græstot, hvor hvert »græsstrå« ender i en fliget todelt spids.

Lys giver liv
For få år siden, var den tæt på at være skygget væk af brombær og andre aggressive vækster, der havde pakket det gamle stengærde ind i et grønt tæppe af grokraft. Nu er stengærdet blevet ryddet af lige så ivrige hænder, som i sin tid byggede det, og den lille sjældne plante har igen fået lys og gode vækstbetingelser.

Jeg betragter en tid den grønne, spinkle bregne, der troligt gror frem hvert eneste år.

Solen bryder igennem de lave skyer og skinner ikke bare på radeløvet, men også på et slankt brunt skovfirben, der har siddet så stille, at jeg slet ikke har bemærket det, før den lille øgle i en lynhurtig bølgende bevægelse piler ned mellem to sten og er væk. De små krybdyr lever et udsat liv. Mange rovdyr vil ikke gå af vejen for straks at sætte dem til livs, og deres levesteder er også blot smalle striber mellem marker og befærdede veje.

Solbadepladserne er klar
Sidste år lavede vi solbadepladser for skovfirbenets store irgrønne slægtning, markfirbenet. Nu skal forårssolens første lune stråler for alvor vise, om det var anstrengelserne værd. Forhåbentlig vil firben og deres lige så varmeelskende byttedyr af små edderkopper og biller myldre frem på de sydvendte grusede skråninger langs naturstien Fodsporet.

Hvorfor dog alt det arbejde for små ubetydelige dyr og planter helt uden økonomiske værdi, vil mange måske spørge?

Fordi livet er meget mere, end det der kaster penge af sig her og nu. Livet er også diversitet og biologisk mangfoldighed, og rigdom kan lige så vel gøres op i antallet af dyre- og plantearter som kroner og ører i den sammenhæng. Selv føler jeg en priviligeret glæde ved at vide, at de er derude i mylderet.

Nu vil jeg nyde livets styrke og ukuelighed og glædes over skønheden i små og undselige liv som radeløv og firben, der med en hjælpende hånd i ny og næ kvitterer med stædig livskraft.

arrow Stress af på vandet, og gå i et med naturen
14. maj 2017 kl. 12:50 Opdateret: kl. 12:07
arrow Engblommerne holder bladene tæt
02. maj 2017 kl. 11:45 Opdateret: kl. 14:54
arrow Biernes hemmelige liv
04. april 2017 kl. 12:42 Opdateret: kl. 10:35