28. maj 2020
Susanne Damvig (forrest på hug) var mandag på besøg på byens plejecentre med kage. Anledningen var en triple fødselsdag den 17. maj, hvor både Susanne og hendes bror Jesper havde fødselsdag, ligesom deres fælles virksomhed, Damvig A/S, kunne fejre, at de for 25 år siden fik deres første 3D-printer. Men i lyset af coronakrisen er festlighederne aflyst, så der blev i stedet uddelt kager til byens plejecentre.
gallery icon

Se billedserie

Susanne Damvig (forrest på hug) var mandag på besøg på byens plejecentre med kage. Anledningen var en triple fødselsdag den 17. maj, hvor både Susanne og hendes bror Jesper havde fødselsdag, ligesom deres fælles virksomhed, Damvig A/S, kunne fejre, at de for 25 år siden fik deres første 3D-printer. Men i lyset af coronakrisen er festlighederne aflyst, så der blev i stedet uddelt kager til byens plejecentre.
Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virksomhed fejrer tripel fødselsdag med kage til plejecentre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virksomhed fejrer tripel fødselsdag med kage til plejecentre
Taastrup - 18. maj 2020 kl. 17:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dannebrog vejrede søndag over Kuldyssen 6 i Taastrup. Her ligger 3D-print virksomheden Damvig A/S, og for dem var den 17. maj 2020 en særlig dag: dobbelt fødselsdag og 25-årsjubilæum for virksomhedens første 3D-print maskine.

Damvig A/S, der for få måneder siden solgtes til svenske Prototal AB, ledes til dagligt af søskendeparret Susanne og Jesper Damvig, som i sin tid sammen stiftede virksomheden.

Og pudsigt nok har de begge fødselsdag den 17. maj.

I år kunne de på samme dag samtidig markere 25-året for installering af virksomhedens første 3D print maskine - første skridt på den rejse, der har siden Damvig A/S kendt som pioneer i 3D print, og som nu har gjort virksomheden til en af de førende inden for feltet.

Grundet COVID-19 udskyder Susanne og Jesper Damvig dog højtideligholdelsen til efteråret.

- Vi vil dog gerne markere selve dagen, og derfor har vi valgt at købe lagkager. Men vi har besluttet at donere lagkagerne til lokale plejehjem i Høje-Taastrup Kommune, hvor vi håber, at de vil være med til at sprede glæde og smil. Især mange plejehjemsbeboere har været isoleret i den seneste tid. Vi håber at det bidrager til at beboere og personalet får mulighed for at få en dejlig dag og at de vil benytte anledningen til at mindes en dag eller to for 25 år siden, siger administrerende direktør Susanne Damvig, Damvig A/S.

Lagkagerne blev i stedet mandag uddelt på lokale plejecentre.

Printer til respirator

3D print er en anderledes og kraftigt voksende teknologisk produktionsproces. Mens konventionel fremstilling ofte er kendetegnet ved at fjerne dele fra materialet, opbygger 3D print derimod produkter via lag-på-lag-påføring.

Siden Coronasmitten brød ud har flere brancher oplevet vanskeligheder ved at producere. Udsigt til manglende komponenter fra forskellige dele af verden har nemlig risikeret at sætte hele eller dele af produktionen i stå i mange brancher.

Men med 3D print skal man ikke vente på at få dele leveret fra den anden side af kloden. Istedet kan komponenter hurtigt fremstilles i nærområdet. Det skaber nye og tættere forsyningskæder, som sparer tid og minimerer risici. Det er med til at øge interessen for 3D print i en tid, hvor COVID-19 sætter forsyningssikkerhed under pres.

Damvig A/S har kunder inden for stort set alle brancher. Virksomheden er i samtlige tilfælde i tæt dialog om at udvikle og producere 3D printede løsninger for både globale og lokale virksomheder. Blandt nogle af de mere spektakulære opgaver, som Damvig har stået for senest er 3D-printede dele til respiratorer til brug i forbindelse med COVID-19.


Susanne Damvig (th) kom også med kage til Plejecenter Birkehøj. Foto: PR
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk