19. november 2018
Stjerneaften for børnefamilierne i vinterferien på Kroppedal.
gallery icon

Se billedserie

Stjerneaften for børnefamilierne i vinterferien på Kroppedal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinterferie med vikinger og stjernekig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinterferie med vikinger og stjernekig
Taastrup - 09. februar 2018 kl. 11:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vinterferien på Kroppedal Museum i Høje-Taastrup og i Vikingelandsbyen i Albertslund byder på både vikinge- og stjerneoplevelser for store og små.

I disse år rekonstruerer Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen i Albertslund Nordens længste vikingebro og - vej.

Derfor inviteres børn, forældre og bedsteforældre i skolernes vinterferie i uge 7 og 8 til vinter på Storgården i Vikingelandsbyen.

Her er storbonden i gang med at forberede et vintergilde for de bygmestre, som bygger på hans store Vikingebro. Han vil gerne invitere bygmestrene på jagt inden gildet, og han har derfor brug for en gruppe trælle til at opspore skovens dyr og til at jage dem med bue og pil. Trællene skal også være gode til at lave ild til madlavning og varme. Det kræver håndelag og god fyrsvamp at få tændt bålet, og der derfor skal samles fyrsvampe i birkemosen inden bålet skal tændes.

'Vikingernes vinter' er for hele familien og byder på både bål, jagt og bueskydning. Man er velkommen til at medbringe pølser eller lignende til at riste over bålet.

Aktiviteten afholdes tirsdag og torsdag i uge 7 og 8 - klokken 12-15. Køb billet på Vikingebro.dk (kun billetter i forsalg). Pris: Voksne 50 kr. Børn 25 kr. Mødested Vikingelandsbyen i Albertslund.

Stjerneaften for børn

Om vinteren står specielt ét stjernebillede stå frem på nattehimlen.

Orion, med sit lysende bælte af tre stjerner, er en af de mest genkendelige stjernebillede, og denne aften skal vi høre historien om jægeren Orion. Om hans kamp for at vinde hæder blandt de andre jægere, om hans ulykkelige forelskelse i Perseiderne og om hvordan hans hovmod var skyld i hans fald.

Stjerneaftenerne er i vinterferien (både i uge 7 og 8) særligt rettet mod børnefamilier. Derfor håber vi også på klart vejr, så vi med egne øjne kan se de flotte objekter, der gemmer sig i Orion og vinterhimlen. For så står KAF (Københavns Astronomiske Forening) klar ved observatoriet til at stille kikkerten ind på stjernebilledet.

Stjerneaften: Orion - Vinterens kriger. Kroppedal Museum, 14. februar klokken 19.30.

Stjerneaften: Orion - Vinterens kriger. Kroppedal Museum, 21. februar klokken 19.30.

Køb billet på Kroppedal.dk. Pris: Voksne 50 kr. Børn 25 kr.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk