14. december 2018
Der er både julemand og nissepiger i Baldonis julecirkus. Baldonis Julecirkus gæster Hedehuset i Hedehusene mandag den 17. december klokken 17.
gallery icon

Se billedserie

Der er både julemand og nissepiger i Baldonis julecirkus. Baldonis Julecirkus gæster Hedehuset i Hedehusene mandag den 17. december klokken 17.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vind billetter: Frække nisser i cirkus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vind billetter: Frække nisser i cirkus
Taastrup - 05. december 2018 kl. 15:43
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Julen er en tid med traditioner for både børn og voksne. Fornyelse skal der dog til, og for første gang kommer Baldonis Julecirkus til Høje-Taastrup - nærmere bestemt Hedehuset på Hovedgaden 371B i Hedehusene.

Lokalavisen Taastrups læsere har chance for at vinde billetter til juletidens måske mest hyggelige begivenhed - nemlig Baldonis julecirkus.

Baldonis Julecirkus gæster Hedehuset i Hedehusene mandag den 17. december klokken 17 - og der er billetter på højkant til denne forestilling i Lokalavisen Taastrups konkurrence.

Hovedpræmien er fire billetter, så hele familien kan komme i julecirkus. Foruden hovedpræmien trækkes der også lod om otte gange to billetter til Baldonis Julecirkus.

Man deltager i konkurrencen ved at klikke ind på www.sn.dk/taastrup og på forsiden finde konkurrencebanneret. Klik på banneret, og udfyld den elektroniske kupon. Sidste frist for at deltage er søndag den 9. december. Alle vindere får besked direkte på mail.

Støtter en god sag

For de fleste betyder julen en tid med familiehygge, samvær, glæde og ikke mindst overraskelser.

Man siger jo, at julen er børnenes fest, og sådan er det da også for de fleste. Men i Danmark er der desværre også børn, som har det rigtigt svært og de børn vil Baldoni rigtig gerne hjælpe. Baldoni har derfor i år lavet et unikt samarbejde med de Danske Julemærkehjem. Hver gang der købes en billet til Baldonis juleforestillinger donerer de 10 kroner til dette formidable formål.

Opfordringen er derfor at trække et par timer ud af kalenderen, tage familien i favnen og nyde en ægte juleforestilling.

Det vrimler med glade nisser og naturligvis kommer selveste julemanden også.

Nisser i hopla

Baldonis nisser er som altid i hopla. I år bliver manegen fyldt med nisser fra nær og fjern. I forestillingen er der jonglerende nisser, balancenisser, kravlenisser, en ballonnisse og en hula-hop nisse har de også.

Der er simpelthen nisser og jul i overflod. De er utålmodige og ellevilde for, at vise publikum hvad de kan, så derfor er de allerede trukket i det fineste nissetøj og venter kun på børn og voksne i Baldonis Julecirkus.

De kække drillenisser Nis og Nisseline har haft god tid til at udtænke nye planer og er klar til helt nye drillerier. Børnene kan nyde den glade julegris Anton Antonius' frække og sjove påfund, som helt sikkert får smilet frem hos alle, selv de mest julestressede voksne.

Så alt er klart til en herlig juleforestilling. Den kære gamle julemand har også lovet at komme selvom han har meget travlt, for han vil da ikke skuffe alle de dejlige forventningsfulde børn og voksne.

Masser af julestemning

Allerede ved døren emmer der af jul med glad julemusik, og når man træder ind i salen ser man manegen med gran, kugler og lys og nyder duften af klementiner, popcorn og varm gløgg. Der er virkelig lagt op til et par herlige timer hvor julestemningen i den grad er i fokus.

Billetsalget er allerede startet og med kun én forestilling i Hedehusene, vil der uden tvivl blive rift om billetterne. Man kan sikre sig billetter på tlf. 20866010 hverdage mellem kl. 9-14, eller købe/reservere på julecirkus.dk

Under nissehuerne

Under nissehuerne i Baldonis Julecirkus, finder publikum både nogle kendte ansigter og helt nye nisseartister som aldrig har været præsenteret før.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk