23. juni 2021
- Det virker ofte lidt absurd at stå indenfor og undervise om biodiversitet. Vi skal ud! Og man behøver ikke tage på ture, for vi har jo faktisk naturen lige uden for vinduet, siger Christina Bramow, der er biologilærer på Høje-Taastrup Gymnasium. Foto: Stina Felby Egerup
gallery icon

Se billedserie

- Det virker ofte lidt absurd at stå indenfor og undervise om biodiversitet. Vi skal ud! Og man behøver ikke tage på ture, for vi har jo faktisk naturen lige uden for vinduet, siger Christina Bramow, der er biologilærer på Høje-Taastrup Gymnasium. Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vildt gymnasium: - Eleverne skal lære, deres valg har betydning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Vildt gymnasium: - Eleverne skal lære, deres valg har betydning
Taastrup - 18. maj 2021 kl. 16:06
Af Stina Felby Egerup

Biotoper, forskningsfelter og fødevareproducerende økosystemer. Ikke lige de første ord, man forbinder med den store hvide bygning og de velplejede græsplæner på Frøgård Allé, som i dag udgør Høje-Taastrup Gymnasium.

arrow Læs også: Se billederne: Minister kom forbi nyt naturområde

Men det er, hvad fremtiden bringer for gymnasiet på Vestegnen, som har valgt at invitere den vilde natur indenfor.

- Vi har ofte talt om, hvordan vi kan bruge de udendørs arealer bedre. Vi har det her kæmpe areal, men det bliver ikke rigtig brugt til andet end ophold, og der er jo vildt mange muligheder i det, fortæller Christina Bramow, der er biologilærer på gymnasiet.

Hun har derfor sammen med blandt andre biologilærer Anders Jensen taget initiativ til at invitere den vilde natur indenfor på gymnasiets grund, og rektor Ida Diemar greb straks lærernes ide.

- De har set potentialet i det store område, som vi har rundt om gymnasiet, og det giver rigtig god mening. Dels er det en mulighed for at gøre en forskel i forhold til naturen, men det handler i høj grad også om gøre en forskel for eleverne. Det åbner for en masse gode projekter, hvor man kan integrere fagene og sikre et samspil mellem dem, siger hun.

Åbne laboratorier

Ideen med det »vilde« gymnasium er at omdanne dele af de grønne områder omkring gymnasiet til forskellige »laboratorier«, som elever og lærere kan bruge i undervisningen.

Der bliver etableret små forskningsfelter, hvor græsset ikke bliver slået, og hvor eleverne blandt andet skal tælle insekter ad flere omgange og dermed følge den udvikling, der sker på området.

Store områder af græsplænerne får lov at stå urørte, hvor man kan skabe såkaldte biotoper, hvor naturen får lov til at bestemme udviklingen. Græsset er også fjernet i flere lange rækker, hvor der skal anlægges blomsterbælter med vilde, danske blomster.

Bag gymnasiet er der etableret et udendørs klasselokale med nogle store stammer, og der kommer endnu et på forsiden af gymnasiet. Her er det biologilærerne Christina Bramow og Anders Jensen sammen med rektor Ida Diemar. Foto: Stina Felby Egerup

På en bakke på gymnasiets grund har man fået lagt nogle gamle træstammer, som er guf for insekter og bier, og hvor eleverne kan følge træets nedbrydning, og så er der planer om at etablere et vandhul på grunden.

Bag gymnasiet er der etableret et udendørs klasselokale med nogle store stammer, og der kommer endnu et på forsiden af gymnasiet.

Ved det udendørs klasselokale bag gymnasiet er det også planen at plante frugtbuske for at sikre læ på de blæsende dage. Dertil skal der til efteråret plantes flere frugttræer på grunden, som både elever og naboer kan plukke af til eget forbrug.

Skærper bevidstheden

Ud over at give naturen en hjælpende hånd, handler projektet også om at gøre eleverne bevidste om klimaforandringer og de konsekvenser, de kan have.

- Vi skal ikke skubbe ansvaret over på eleverne, men de skal lære, at deres valg har betydning og faktisk kan ændre meget. Eleverne opfatter nogle gange klima og natur som meget fagspecifikt, men det griber jo ind i mange fag. I samfundsfag kan man tale om, hvorfor forskellige politikere gør, som de gør i forhold til klimaforandringer, og i dansk kan man arbejde med, hvordan man formidler det, forklarer Anders Jensen som eksempler.

Græsset er skrabet af i lange bælter på grunden, og her skal der såes vilde blomster. Foto: Stina Felby Egerup

Og netop det med formidling bliver en af de første opgaver for eleverne. For selvom »vild med vilje«-konceptet er ved at brede sig, så er man på gymnasiet bevidste om, at ikke alle er helt vilde med ideen. Derfor bliver en del af opgaven også at formidle projektet til blandt andre naboerne, så de forstår, at det ikke er bare er manglende vedligeholdelse, som i fremtiden vil sætte sit præg på gymnasiets grund.

- Vi håber også, at de lokale folkeskoler kan få glæde af indsatsen, og at de vil komme og bruge de levende laboratorier, siger rektor Ida Diemar.

Det er også håbet, at flere lokale virksomheder vil samarbejde med gymnasiet og kan se en mening med det grønne projekt. Flere af projekterne kræver ikke mange penge op ad lommen, da de i bund og grund handler om ikke at gøre noget, men enkelte projekter kræver lidt ekstra.

- Derfor vil vi meget gerne samarbejde med lokale virksomheder, hvis de kunne have interesse i at være med i projektet, siger Anders Jensen.

arrow Her bliver din kommune vild: Så mange blomster skal der plantes
19. juni 2021 kl. 12:46 Opdateret: kl. 13:10
arrow Vildt varehus: Bierne og blomsterne flytter ind
11. juni 2021 kl. 06:13 Opdateret: kl. 14:30

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?